: Til startside : Til forrige   «   : Til nste
Dette er halu-ringen side   4
: En interessant liste over alle kendte halucinogene svampe(1998):   Ann. Mus. civ. Rovereto 14 (1998) s 189-290 af Gastn Guzmn, John W. Allen & Jochen Garz.  
Svampe, dog ikke psilocybinsvampe:
Pseudopsy-holdigee svampe:
  Almindelig glanshat (Panaeolus papilionaceus)   Palisade-glanshat (Panaeolus phalaenarum)
Andre hallucinogene svampe: Rd fluesvamp, >panterfluesvamp,ile:///C:/_D/Hjside/HALU/HSVAMP.HTM#AmanMus Brun fluesvamp,huesvampe, Indigo-Rrhatte
 
Pseudopsy-
holdige
svampe
Pseudopsy er et hjemmestrikket ord for pseudopsilocybin, et stof jeg mener m findes i nogle svampe med psilocybinlignende virkning.
Virkningen minder om psilocybin, bl.a. fordi virkningen kommer ret hurtigt og varer i ca. 6 timer, men halucinationerne er ikke s farvede, der forekommer sjldent hre- eler lugte- haluer, og virkningen forbliver svag selvom man gr op i dosering. Man oplever klarsyn, og ofte en tinitus-lignende ringen for rerne.
Almindelig glanshat, Panaeolus papilionaceus Almindelig glanshat, Panaeolus papilionaceus eret ret svagt hallucinogen, ganske almindelig bl.a. i det nordlige, tempererede blte jorden rundt. De marmorerede lameller (gr og sort) er et godt kendetegn, den har et randslr (sm hvide hudlapper p hatranden), men randslret plejer at falde af nr man transporterer svampen hjem. Sporeaftrykket er kulsort uden brune eller sortviolete farver.
Den er et brugbart hallucinogen, lige s svag som Hsltsvampen, dosis 100 stk eller endnu mere, og smagen er kun s nogenlunde.
Den kunne mske osse forveksles med den noget giftige Silkeglindende rdblad, der har en papil (spids midt i hatten), meget lysere lameller og lyserdt sporeaftryk.
Almindelig glanshat har ogs historisk interesse: Den var kendt - omend ikke velkendt - som hallucinogen svamp p et tidligt tidspunkt, hvor en vis professor Safford ellers pstod, at de eneste kendte hallucinogene svampe var fluesvampe.
P grund af hattens spidse facon er Almindelig glanshat nok den svamp i verden der er mest forvekslet med Spids ngenhat. Den (Alm. gla.) kan let skelnes p den trre hat og lamellerne der er marmorerede i sorte og gr farver.
Men ikke desto mindre: Almindelig glanshat har jeg og utallige andre forvekslet med Spids ngenhat, der gik r inden jeg fandt Spids ngenhat som jeg dengang trode var en variant af Almindelig glanshat. Det var ellers en overraskelse at have fundet nogle svampe der var 100 gange strkere.
Palisade-glanshat (Panaeolus panaelarum)
Palisade-glanshat har et slr som spd, der i en meget ung alder splittes op i en rkke trde der ligger tt ved siden af hinanden, som trstemmer i et palisade, og falder helt af allerede i en ung alder. Der sidder dog stadig et slr tilbage som striber p stokken, og i fugtiugt vejr kan det farves af de mrke sporer s der opstr farvede striber lodrette striber p stokken. Nederst danner slret ufarvede hvide striber, der nsten nr ned til stokbunden.
Det er en dejlig, hallucinogen svamp, dosis f.eks. 5 g frisk hat (en lille hat) eller halvt s meget af stokken. I grupper p heste- og kolort.
Vandindhold ca. 92 %, s skulle virkningen af den trrede svamp teoretisk vre 11 x strkere pr gram end virkningen af den friske svamp, og det er den overhovedet ikke.
Flled-glanshat, Panaeolus subfirmus. Den er hallucinogen, men jeg bryder mig ikke srligt om virkningen, s indholdsstoffet er nok pseudopsy.
Journal for Panaeolus subfirmus:
Spist 1 ex straks ved plukningen, ikke afvejet men ud fra de andre svampes strrelse blev mngden efter hjemkomsten sknnet til 5 g. Efter time tydelig psilocybin-lignende virkning, der varede i 6 timer+8 timers eftertrip. Doseringen er nok lidt i underkanten. Varigheden tyder p et andet aktivt stof end psilocybin, og der var heller ingen farvede hallucinationer.
Spist 20 g frisk svamp. Virkningen var som ved forrige forsg eller kun lidt kraftigere, og varigheden var stadig 6 timer, men nu med 12 timers eftertrip. Egentlig er det tvivlsomt at kalde den hallucinogen, der var ingen farvede haluer og de f haluer der var var ret s gr, tanken lb, og virkningen var ret usexet- slet ikke som psilocybin, desuden apetitnedsttende ogs de flgende dage, dog i starten tildels p grund af nogen mavekneb. Kort sagt, jeg kan ikke li den.
Passende dosering: 10g.
 
  : HerbarietomRdfluesvamp
Muscimol
&
Iboten-
syre
Rd fluesvamp, Panter-fluesvamp og Brun fluesvamp
indeholder de alle Ibotensyre og Muscimol, og ibotensyre omdannes til muscimol ved kogning. Muskimol er det vigtigste hallucinogene stof i svampene, det er slet ikke af samme kvalitet som f.eks. Psilocybin, men hallucinogene er de. Historien om at vikingerne spiste Rd fluesvamp og gik berserk er desvrre en skrne, omend en sjov en af slagsen. Virkningen af muscimol kommer efter -2 timer og varer normalt i 5-10 timer men jeg har en enkelt gang oplevet at den varede meget lngere ??!!.
Ibotensyre har en god virkning som insektmiddel: prv at str lidt sukker p hatten af en svamp og kom den med lamellerne nedaf p en lille talerken (asiet) med lidt vand i, de fleste fluer kommer s og slikker det forgiftede sukker i sig, og dr.
Muskimol er det virksomme. aktive stof i svampene, dvs det findes ikke i alle svampene i ret stor mngde, men ibotensyre omdannes til muskimol ved opvarmning, bl.a. ved kogning, s det anbefales at koge svampene inden de spises hvis det er den hallucinogene virkning man vil bruge. Muskomo er det primre aktive atof, i kroppen virker det som en "GABA receptor antagonist" det betyder at det blokerer for "GABA hmmere" og GABA er stoffer der blokerer for nogle inpulsoverfrsler, s ialt medfrer GABA at der kommer rigeligt mange inpulsoverfrsler i bl.a. hjernen og tankerne myldrer derudaf.
Rd
fluesvamp
Rd fluesvamp (Amanita muscaria), Panter-Fluesvamo (Amanita panterina), og den sjldne Brun fluesvamp kan (Amanita regalis) kan bruges som hallucinogenr, men det er ikke en psilocybinsvampe, og virkningen er ikke nr s behangelig. Hvis de koges godt igennem ved tilberedningen mildnes virkningen, dosering 2-4 stk (150 g frisk, 5-15 g tr). Drik et afkog, virkningen holder sig i ca. 7 timer . Det aktive stoffer sidder hovedsagelig i det farvede hatkd lige under hathuden,s kog svampen og spis den bagefter, dosis ca. n svamp. Den kan ogs ryges, dosis 1-2 g tr svamp.
Nogle sibiriske nomader har gammel tradition for brugen af Rd fluesvamp som hallucinogen; men det er desvrre en skrne at vikingerne skulle have brugt Rd fluesvamp og at man gr berserk af at spise den, men en sjov historie der ikke passer.
Panter-
fluesvamp<
Panter-luesvamp, Amanita panterina
virker betydeligt strkere end Rd fluesvamp, efter vgt skal dosen vre ca. 5 x mindre. Den ligner meget spisesvampen Rdmende fluesvamp med rdmende kd, men kdet rdmer slet ikke.
Brun fluesvamp, Amanita regalis, er meget sjlden i DK og jeg har aldrig prvet den, men den indeholder de samme stoffer som Rd fluesvamp, og nr jeg overhovedet omtaler den er det osse fordi den er mere almindelig i det nordlige Skandinavien.
Grn og hvid fluesvamp er ddeligt giftige og ikke spor hallucinogene. At skelne mellem Grn og Brun fluesvamp kan vre et problem, da Grn f. ikke altid er lige grn, men Grn fluesvamp har aldrig stribet hatrand, ligesom de 3. andre. Men spis aldrig en svamp der mske kunne vre en Grn fluessvamp!
Klik for at f vist billedet af:

Rd Fluesvamp
Panter-Fluesvamp
Brun Fluesvamp
Skr Huesvamp
Rosa Huesvamp (1)
Rosa Huesvamp (2)
Mrkbladet Huesvamp

SkrHuesvamp
Mycena pura
og lignende
Skr huesvamp
Den art der engang hed Skr Huesvamp er blevet delt op i flere arter; de har vandet-sprdt kd i det mindste som fugtige, hatten er i rde, violette og/eller bl farver, og isr hvis man brkker i dem har de en tydelig rddikelugt.
De er hygrophane: Som vde har de radire striber i hatranden, kdet isr i stokken er pfaldende gennemsigtigt; i mere trt vejr bliver hatten lysere, mindre gennemsigtig og randstriberne forsvinder; p et tidspunkt som halvtrre ses den mrke hygrophane farve i en zone mellem hatrand og hatcentrum.
De aktive stoffer kunne godt vre psiloicybin og lignende; men jeg har lst Rymann och Holmsen: "Svampar", Stockholm 1984 at Skr Huesvamp skulle give "forgiftninger" af muscarintype og Rosa Huesvamp skulle give "forgiftninger" af hallucinogen art; jeg vil dog forholde mig kritisk til disse oplysninger.
SkrHuesvamp
Mycena pura
Stok grlig og ikke meget lysere end hatranden, evt mrkere. Normalt med grlige, violette eller violetgr farver p hat og stok, men rosa eller hvide former kan forekomme. Hallucinogen
Jeg har ikke afprvet den
Rosa huesvamp
Mycena rosea
rosa og med en stok der er vsentligt lysere end hatten Hallucinogen
Tobaks-Huesvamp
Mycena diosma
Mrkebl hat som vd, med cigarkasselugt Formodentlig hallucinogen
Mrkbladet Huesvamp
Mycena pelianthina
Kendes p de ret mrke lameller med mrk eller mrkebl egg - den mrke egg ses helt tydeligt under lup Formodentligt hallucinogen
Rosa Huesvamp: I en dosis p 6 g frisk svamp gav den en lethed og flyvende fornemmelse i kroppen, virkningen varede i 8 timer.
Dosis 10 g: Virkningen kom hurtigt, den var bare en anelse strkere end de 6 g, ellers lignende. Varighed 6 timer + 4 timers eftertrip. Minder noget om virkningen af psilocybin; men virkningen gr mere p kroppen end p sindet, og der var knapt s mange haluer og de var uden farver.
Mrkbladet Huesvamp: Spiste 1 svamp i skoven, jeg mener der var en virkning, men den var svag, og det kan sagtens vre det var ren placebo.
Punktstokket Indigo-Rrhat Satans rrhat Djvle-rrhat
Almindelig formGul form Giftige. Klik for mr info:
Indigo-
rrhat
Indigo-rrhattene kendes p at rrmundingerne er dybt rde , og hvis man skrer i svampene er kdet frst lyst, men bliver hurtigt dybt indigoblt. Punktstokket I-R har en masse rde prikker ned ad stokken; netstokket I-R har foruden prikkerne ogs en nettegning, og hvis man lsner rrerne fra hatten ses at hatkdet er rdt over rrene. Glatstokket I.R. har ingen rd tegning p stokken. De m ikke forveksles med de meget giftige Satans Rrhat (Boletus satanas) og Djvle Rrhat (Boletus legaliae), der begge har en meget lysere hat, kdet blner kun lidt, og de fr en grim lugt nr de har ligget i nogen tid hjemme i stuen.

Punktstokke Indigo-Rrhat, Boletus erythropus
Denne svamp er ikke noget strkt hallucinogen, men den smager dejligt, og hvis man spiser den r, nr man finder den i skoven, giver den en dejlig oplftende virkning. Dosis 100 g eller mere. Det er langt den almindeligste afIndigo-rrhattene. Den sjldnere gule form virker helt som den almindelige form.

Netstokket Indigo-Rrhat, Boletus luridus
virker ligesom Punktstokket Indigo-Rrhar bare kraftigere. Dosering: lille dosis 5 g frisk svamp, stor dosis 20 g frisk svamp. En strrer dosis end de 20 g giver tilsyneladende ikke en kraftigere virkning. Virkningen er euforisk med ndrede synsindtryk, men uden den kraftige virkning som elskovsmiddel man finder hos psilocybinsvampene. Virkningen er ikke meget kraftig og holder sig i 5-10 timer.
Den kan desvrre ikke gemmes, virkningen forsvinder hurtigt selvom man trrer den eller fryser den ned. Det er en anderkendt spisesvamp, virkningen forsvinder fuldstndigt ved opvarmning. Jeg har hrt at det skulle vre risikabelt at drikke alkohol i forbindelse med at man har spist den r svamp, men jeg vd det ikke.
Svampen er desvrre ret sjlden men kan lokalt findes i ret stor mngde. Den er ofte forvekslet med den Punktstokkede, jeg har hrt en af vores frende svampeeksperter sige med allerstrste autoritet, at en punktstokket indigorrhat jeg viste ham var en netstokket, og det var han slet ikke i tvivl om. De burde ikke kunne forveksles, da den rde farve p hatkdet lige under rrerne (se foto) er et helt sikkert kendetegn.
Glatstokket indigo-rrhat, Boletus queletii
virker ikke. Den er for vrigt meget sjlden.

Satans Rrhat, Boletus satanas
Virker kraftigt, men er desuden desvrre ret giftig og desuden sjlden. Forsg frisk svamp: Jeg sugede saften ud af et stykke, ikke strrer end en rt, og spyttede ud igen. Efter ca 1 time let mavekneb og kvalkme, dog ikke mere end at jeg godt kunne spise noget, og liges efter 4 timer; men efter 4 timer var der desuden en hallucinogen virkning svarende til ca. 100 g Netstokket indigo-rrhat. Det er fktisk en ret strk virkning, nok til et tydeligt trip, men strrer dosis m nok anbefales. Pas dog p ikke at g for hjt op i dosering, det kan give en krafig og ubehagelig virkning.
Djvle-rrhat, Boletus legaliae
menes at have en lignende virkning, men jeg har aldrig afprvet den. Den er nok endnu sjldnere end Satans rrhat.

Netstokket Indigo-Rrhat
 
Netstokket Indigo-Rrhat
hatkdet er rdt under rrene
Punktstokket Indigo-Rrhat
hatkd under rrene er frst gulligt, siden blt

         : Til toppen af siden : Til nste