: Til startside : Til halu-startside : Til forrige   «   : Til frste
Dette er halu-ringen side  11
Elskovsmidler, incl. Krlighedshormonet Oxytocin, katteurt, opkvikkende droger, beroligende droger, diverse
Elskovs-
midler
Psilocybin og LSD er nogle srdeles strke elskovsmidler, der langt overgr bde viagra og de flgende, og det bde i kvalitet og i styrke.
: LSD (eksempel)
DIPT er en forkortelse for 5-Methoxy-DiIsopropylTryptamin, ogs kaldet foxy. I doser p under 10 mg er det et fremragende elskovsmiddel, i strrer doser (10-40 mg) desuden hallucinogent. Det er fri for bivirkninger, kun dn der vil forhindre menneskelig lykke kunne finde p at forbyde det ved lov, s det er sket i USA.
Den frste virkning kommer ret hurtigt, efter ca. 10 minutter, og virkningen varer i 3-4 timer, ved store doser op til max. 7 timer. Det lugter grimt, og kan med fordel sluges i en gelantinekapsel.
Iboga, Tabernanthe iboga. Denne plante stammer fra Gabon og Congo, drogen er den trrede rodbark. En dosis p -20 g kan bruges; strrer dosis kan i sjldne tilflde vre ddelig. Den virker bde hallucinogent og som elskovsmiddel.
Oxytocin er et hormon, lykkehormon og elskovshormon og styrker enphaltien, dvs flelserne for andre mennesker og mske ogs andre dyr. Hunde har meget oxytocin, det er derfor de kommer s godft ud af det med bl.a. mennesker. Psykopater kan godthave oxytocin, men de er ret uflsomme over for det der burde vre virkningen. Kvinder har generelt mere af hormonet end mnd, og er generelt osse mere flsomme overfor virkningen, men hormonet er generelt gavnligt for bde kvinder og mnd, isr p det sexulle plan men ogs anden flsomhed. Det er derfor ogs udmrket for brn. Det fs som medicin (nsespray) men er generelt receppligtigt (hvorfor det?) og gives mest til ammende mdre for at fremme veerne. Se osgs
Spansk flue, Cantharis vesicatoria, er en bille fra Centraleuropa, der nok virker som elskovsmiddel, men har srdeles alvorlige bivirkninger, s den skal du slet ikke bryde dig om at bruge.
Yohimbe, Corynanthe yohimbe (= Pausinystalina yohimbe), drogen er inderbarken fra tret, der vokser i Vestafrika. Brug helst det rene alkaloid, ca. 50 mg, eller kog te af 5-15 g droge, 2 g ascorbinsyre og l vand. Virker ofte som elskovsmiddel, men ikke hver gang.
Damiana, Turnera diffusa, vokser i Mexico, drogen er den trrede urt. Den er god til rygning, men kan ogs bruges til tinktur. Bedste virkning opns ved at drikke nogle kopper te af bladene hver dag (dosis: 2-4 kopper te pro persona, 1 tskf blade pr. kop te), og s ryge bladene nr virkningen nskes. Der er ikke fundet aktive stoffer i planten; foruden som elskovsmiddel bruges de trrede blade ogs som brer af DMT-holdigt udtrk fra Rrgrs
Muira puama, Liriosma ovata. Drogen er den pulvariserede trmasse fra et tr fra Amazonas. Virkningen som elskovsmiddel er aldrig blevet bekrftet; men den regnes for god som tilstning til yohimbe.
Sabal (saw palmetto, savblads-palme), Serenoa repens, er en palme fra det sydlige Nordamerika. Palmevin fra frugterne har, udover den berusende virkning, ogs en vis virkning som elskovsmiddel. Herhjemme m vi njes med at bruge drogen fremstillet af de pulveriserede fr.
Fentanyl
Fentanyl er et syntetisk amfetaminderivat med et meget drligt rygte: Det kan ikke kbes lovligt men er berygtet isr fordi det efter lang tids brug er vanedanende. Efter formlen skulle detr vre et stof i Amfetamin-gruppen, men det regnes alligevel som et stof i opiumsgruppen.
Jeg har ingen erfaringer med dette stof.
Katteurt
Nepeta
cataria
Potteplante fra Urtegartneriet, Silkeborg Planten kan have en ret kraftig hallucinogen virkning, nr den ryges; dosis: 1 joint. Den kan ogs bruges som elskovsmiddel, enten ved rygning eller tilstning til damiana-te. Desuden indeholder den stoffer, der virker strkt titrkkende p bde katte og lver.
Opkvikkende
droger
Coffein er et udmrket, opkvikkende middel. Man kan kbe coffeintabletter; men de fleste vil nok hellere have:
Kaffe, Coffea rubusta: Kaffebnner indeholder 1-2% coffein.
Te, Thea sinensis (Camellia sinensis). Theblade indeholder ca. 2 % coffein, dvs lidt mere end kaffebnner; men da der bruges mange flere gram kaffebnner til en kop kaffe end gram teblade til en kop te, indeholder en kop kaffe ca. 100 mg coffein, en kop te kun ca. 25 mg. Thein er et gammelt navn for coffein, udvundet af te.
Cacao, Theobroma cacao, herunder chokolade. Cacaobnner indeholder kun ca. 0,05 % coffein, men til gengld 1,5 % af et stof, theobromin, der kemisk ligner coffein og har samme virkning.
Coland, Cola sp, er den vigtigste ingrediens i rigtig cola. Ndderne indeholder 2-3 % coffein og under 1 % theobromin.
Guarana, Paullina cupana. Frene er en slags bedre kaffebnner med ca. 5 % coffein.
Ephedra-sp (mange sorter) indeholder det opkvikkende middel ephedrin.
Cocabusken, Erythroxylon coca, indeholder det opkvikkende middel cocain.
Beroligende
droger
Kb drogen, eller saml selv den vilde plante Baldrian, Valerina officinalis, og Skjolddrager som potteplante fra Urtegartneriet, Silkeborg Skjolddrager, Scutellaria lateriflora, er nogle kendte og udmrkede beroligende midler fra den danske flora. De er ikke hallucinogene.
Kb frene og dyrk slyngplanten i vindueskarmen Passionsblomst og andre MAO-inhibitorer har samtidig en beroligende virkning.
Diverse Fo-Ti-Teng, Hydrocotyle, er en kande, der bruges som tonikum. Den er desuden noget psykoaktiv drukket som te.
Gingko biloba (Tempeltr), bruges som medicinplante. Den kan tilsttes Fo-Ti-Teng.
Kalmus, Acorus calamus, er en vandplante, man ogs kan vre heldig at finde i danske ser. Den har en kraftig rodstngel med en kraftig smag af et stof, asaron. Det er en god snapseurt, men hvor hallucinogen den er er et mere bent sprgsml. I store doser psts den at virke stimulerende og kunne give hallucinogener. Hasselurt (Asarum europaeum) indeholder ogs asaron.
Bananer indeholder en lillebitte smule af det svage hallucinogen bufotonin, s i ldre udgaver af min bog str der en smule om dem. S modtog jeg en mail:
Hej Sten
Vi er tre gutter der har lst lidt i din bog (Forbyd halu....), og s har jeg lige en lille sjov historie jeg vil fortlle dig.
Vi lste nogle f linier i bogen, om nogle der havde spist 30 bananer, hvorefter de flte en vis virkning, jeg mener bla. de beskrev et grineflip.
Det bed vi mrke i, og tnkte at det mtte vi hellere efterprve. S vi tog i Metro og kbte en kasse bananer, for nu skulle vi se om der var hold i sagen!
Vi gik frejdigt igang med kassen, og den ene banan efter den anden rg ned. Da vi havde net til 20 stk. hver, mente vi muren var net, vi kunne simpelthen ikke klemme en banan mere ned. Vi flte ikke nogen virkning, bortset fra at tanken om at vi lige havde konsumeret 20 bananer, var ret skg. Derfor mener vi, til trods for at vi kun spiste 20, at der ikke er hold i sagen. Men det var sgu skgt at prve.
Tak for inspirationen til dette "vovestykke", vi har fet lidt mere at snakke om p vores gamle dage.


         : Til toppen af siden : Til frste