: Til startside : Til halu-startside : Til forrige   «   : Til nste
Dette er halu-ringen side   5
Cannabis, og Kratom, Dagga, Salvia divenorum, Coleus, Hortensia


HAMP  (Pot)
Cannabis sativa



Hjuletr





























Ubestvet hunplante
(=sensimillia)
danner store hunblomster
medmasser af drber.
Klik 1-2 x
for stort format


Hamp,   Cannabis sativa
Pot og Hash er begge lavet af topskud fra hampeplanten, hash efter en lngere proces (forarbejdning) gerne af fermenterede topskud.
Hvis du vil dyrke hamp kan du vlge at gre en videnskab ud af det. Her 2 oversigter, en gammel og en ny:
 1):  M.Frank, Ed Rosental: "Hampedyrkerens Hndbog", Informations forlag 1980, p engelsk:
  Marihuana Growers Guide", And/Or Press, Californien 1977),
 2): Jonas stergaard, 2018 ISBN 978-87-970976-0-1
MEDICINPLANTEN VIDEN OM CANNABIS. Bogen om cannabis. Zynogate
eller:
S om forret (Medio april til 1.ste halvdel af maj), hst om efterret. Planteafstand 1 m. Det er uhyre vigtigt at f fat i gode fr, plantens kraft afhnger frst og fremmest af kvalitetem af frene, dvs af sorten. Her er henvisninger til to steder blandt mange hvor du kan kbe fr (de er helt lovlige):
Cannabisfroe.dk . indeholder bl.a. en fremragende ordbog
Sensiseeds.com .

Doseringen afhnger enormt af kvaliteten, men ca: 
HashPot: fra alm. frfra sensimillia eller skunk
ved rygning   0,1-0.5 g 0,3-1,0 g0,1-0,2 g
spises 0,02-0,2 g 0,2-2,0 g0,05-0,2 g
Det aktive stof, THC (TetraHydroCannabinol), er en kvlstoffri forbindelse. Pot indeholder, foruden THC , ogs nogle stoffer, THC-syrer, der er inaktive men omdannes til THC ved rygning eller anden opvarmning. Til spisebrug anbefales det derfor at varmebehandle potten, den kan koges lnge i vand tilsat mlk, eller varmes sammen med noget fedtstof p panden.Det anbefales generelt at varme op til 123C i 23 minutter; pas dog p ved spisebrug, en overdosis kan virke ubehageligt i flere dage.

HANPLANTER OG HUNPLANTER
Et godt link til hampedyrkning (externt link):
Hamp er normalt tvebo (=srbo=srknnede planter), dvs der er hanplanter med kun hanblomster og hunplanter med kun hunblomster, men nogle planter er (desvrre) med bde han- og hunblomster (= hermafroditiske eller fllesbo), dvs at den samme plante har bde hanblomster og hunblomster ( men den enkelte blomst er enten han eller hun).
Hanblomsterne ligner lidt en mini-vindrueklase, men med en ser man at de snarere har en bananagtig facon i hvert fald som unge. De unge Hunblomster har 1-2 stvfang (1-2 lange trde) set i en kraftig lup, og nr de bliver modne fr de en masse drber p bde stvfang og blomsterbladene, de aktive stoffer sidder isr i disse drber. De ses bedst med en kraftig lup, men kan ogs anes med det blotte je.
Det er slemt hvis hampen begynder at mugne, se uner mug nedenfor. Ellers kan man med fordel bestemme hsttidspuktet ud fra drberne:
Nr drberne er klare som vand er hampen knapt moden, men nr de bliver let mlkede er den klar til hst og hampen virker ikke s tung eller koksende, og nr drberne begynder at tage farve (gul eller brun) er det p hje tid at hste - s fr man den strkeste pot - men den kan godt virke noget "koksende" - s det er en smagsssag om man vil vente s lnge.
Hermafroditplanternes hunblomster har langt frre drber, og nr man ser en sdan plante og fr mistanke om at det er en hermafrodit br man overveje at fjerne den. Lugten er et andet godt kendetegn, hanplanter lugter kun svagt, hermafroditter lugter lidt mere men osse kun svagt, og de modne hunblomster lugter gerne kraftigt med en noget tjreagtig lugt.
Den bedste pot bestr kun af topskuddene fra hunplanterne, eller endnu bedre  sensimilla og skunk. Nyhstet pot har en kraftig lugt, som dog aftager de nste par mneder.
Han- og 2 hunblomster sensimilla (klik)hermafrodit (klik) 3 klikbare billeder af sensimilla, 1.ste dog med enkelte fr.
Sensimilla er pot fra hampeplanter, hvor hanplanterne er fjernet inden de har net at bestve hunplanterne. Herved fr man mange flere topskud (efter vgt) og med et meget strre THC-indhold.
Nr sinsimillaen skal hstes er det bedst at gre det nr hunplanterne har udviklet nogle drber af hampeolie p kussehrerne (hrene i nrheden af hunblomsten). Disse drber kan ses med en god botaniser-lup, gerne 10-30 x forstrrelse, det krver dog lidt velse. Hsten kan ideelt ske straks nr (eller lige inden) drberne s smt tager lidt brun farve efterhnden som planten modnes. Skunk er sensimilla dyrket indendrs (med kunstigt lys og kontrolleret temperatur)
Hunplanten fr ofte alligevel nogle f fr, s man - omend med besvr - kan samle fr i sparsom mngde.
Hamp er ikke strengt nknnet: Der dannes normalt en enkelt hanblomst eller flere p sensimillaen, og disse hanblomster skulle teoretisk set kun indeholde x-kromosoner, s alle fr skulle vre fri for y-kromosoner og sledes kun danne hunplanter. Men som sagt, teori og praksis flges ikke ad??
Hunplanter der savner pollen danner meget harpiks og mange drber, i hb om trods alt at f fat i lidt pollen for at blive bestvet, og drberne er extrarige p det aktive stof (THC) s potten fra sensimillia bliver vsentligt strkere end potten fra andre hampeplanter.
Den bedste mde at hste p er frst omhyggeligt at klippe vkstbladene (de store karakteristiske blade planten bruger til fotosyntesen) af, og s hnge planten til trre. Efter trringen kan man s nulre stnglerne, samle frene og fjerne stnglerne fra potten.

HASH
m kunne fremstilles ud fra sensimilla, men med det forbehold at metoden er drligt afprvet. Fermitteringsprocessen er en anden mde at lave det p, jeg kan ikke give de njagtige omstndigheder, du m prve dig frem. Men hvis du laver sensimillia (helst i drivhus), OG bruger nogle srlige femaliserede fr, s kan du vre heldig at topskuddene bliver med store klatter der ligner mug. Der kan ogs dannes mug som ligner og lugter af mug, men mug er gerne brunligt, og p en muggen plante kan du hive vkstblanene af med rod. Hvis det ikke er mug sidder vkstbladene meget bedre fast s bladstnglen tit brkker over hvis man forsger at hive bladet af. Det er en overdrivelse at muggen kan delgge hsten natten over, men ls alligevej de gode rd p Cannabisfroe.dk. NB: Muggen pot eller muggen sensimilia er noget giftigt! Du kan vlge at hst potten strax og fjern muggen, eller hvis den kun mangler lidt i modningen, fjern muggen og de store blade- de bladene som planten bruger til fotosyntesen. S kan der komme luft til plantens blomster, s de ikke mugner s let. Hunblomsterne fr stvfang der kan ligne mug meget, men ved njere eftersyn (brug lup) ses det at vre nogle lyse trde p hunblomsterne, og desuden er de fulde af drber.
Hash kan med fordel laves af sensimilia: Nr topskuddene er helt trre kan de nuldres til puver, der kan sigtes fra, resten kan bruges til at trkke nol af, der efter inddampning tilsttes det sigtede hampepulver. Efter omhyggeligt at have blandet ingredienserne kan hashen varmes op, et cm-tykt lag 15 min i en 120C forvarmet ovn. Mens det er varmt skal det presses til plade mellem to stykker lrred.



Mitragyna
speciosa

=Kratom
Et stort tr fra fjernsten (Burma, Thailand, ..). Kraftig hallucinogen virkning ikke ulig virkningen af cannabis, men ikke s tung i virkningen, man stener ikke ud, fr faktisk get energi s man kan f noget fra hnden. Den kan ryges eller drikkes som te, men at dyrke den herhjemme bliver nok rigtig svrt. Dosis fra 5 til 10 g trrede blade, eller 3-5 g knuste blade, eller en ekstrakt heraf. Den har forskellige medicinske virkninger, og er srdeles god til afvnning hvis man er afhngig af opiater. Stygge bivirkninger er der ingen af, forudsat at den kun bruges mdeholdent. For en grundig gemmengang af virkningerne, se : Azarius's hjemmeside om planten.

Leonotis leonurus
=Dagga
ell. daggha
ell. dacha
En sydafrikansk urt, let at gro herhjemme. Jeg har en enkelt gang prvet at ryge den, virkningen var ikke ulig virkningen af pot, men uden s stor fare for at stene ud. Jeg kom til at bevge mig langsommere, verden udenom bevgede sig langsommere, og der var nogen sexuel effekt.
Alt dette er skrevet p baggrund af rygning af n lille joint (~ joint) trrede blade, vikrningen kom stort set jeblikkeligt og holdt sig i ca. 4 timer. Dosen er i underkanten. De trrede blomsterblade skulle efter sigende vre lidt bedre en bladene til at ryge.
Den virker mod nociceptive smerter: Smerter der skyldes smertefremkaldende stimuli p flenerver. Desuden virker den mod betndelse forrsaget af stafylokokker og streptokokker, og den snker blodsukkeret; det sidste er gavnligt ved sukkersyge, specielt type-2 diabetes.

Salvia
divenorum
Salvia divenorum, botanisk beskrivelse efter Rtsch :
Denne plante dyrkes i Mexico, hvor den kan blive over 1 m hj, men findes ikke vildtvoksende. I de Danske vindueskarme bliver den nppe s hj og er vanskelig at f til at blomstre, men stiklinger slr nogenlunde let rod hvis de sttes i vand.
Stnglen er cm-tyk og pfaldende firkantet-kvaderatisk. Bladene sidder 2 og 2 modsatstillede p stnglen, de er store, tilspidsede i begge ender, og let behrede.
Planten skal have meget vand og hj luftfugtighed, og desuden st lidt skyggefuldt. Fr den for meget lys bliver bladranden noget rdlig; hvis den er sund er bladene ret lyse i den grnne farve.
  Salvia divenorum 
Bladene fra denne mexicanske urt indeholder en hallucinogen saft; de aktive stoffer optages bedst gennem mundens slimhinder, s den bedste metode er forsigtigt at tygge bladene, 6-30 blade er en passende dosis . . . . det er faktisk ret meget, s det betaler sig derfor at lave en ekstrakt, lav udtrk med 60 % alkohol.
Virkningen kommer hurtigt (10 minutter) og varer -1 time; den er kraftigt hallucinogen, men desvrre med fare for at skade sig selv rent fysisk.
Det aktive stof er makvrdigvis ikke et alkaloid, men en diterpen, kaldet salvinorin A; formlen kunne mske have en svag lighed med formlen for THC.



Coleus
blumei

Paletblad
Coleus blumei, Paletblad potteplante hos velassorteret blomsterhandler
Coleus blumei, er en velkendt stueplante. Den har ingen eller en svag hallucinogen virkning. Kemien er ikke afklaret, men den indeholder mske lignende stoffer som Salvia divenorum. Den regnes for let giftig.



Hortensia
Hydrangia

(flere
 arter)
     
Hydrangea paniculata
var grandifolia
  
Hydrangea
macrophylla
Hortensia,
Hortensia er en ekstremt almindelig haveplante. Den sort der hedder Hydrangea paniculata var grandiflora angives at have en svag hallucinogen virkning nr man ryger de trrede blomster eller blade.
Mine erfaringer er med den nrtstende art macrophylla og ikke opmuntrende: Jeg prvede en gang at ryge en joint trrede blomsterblade og oplevede at miste noget af balanceevnen, havde svrt ved at g, men der var ingen hallucinogen virkning.
Kemien er nppe afklaret, men foruden det/de aktive stoffer indeholder den nogle kemiske forbindelser der kan frigre cyanider, s den m ikke spises.
Botanikken er kaotisk, klik for en lang navneliste.


         : Til toppen af siden : Til nste