1: | Kød bliver ± gråt til sort kort tid efter gennemskæring, blågrønne farver sjældne og kun i ormgnav. Hathud (*o)overhængende eller ej. under løv- eller nåletræer, inkl. birk: | 9 | |
- | Kød bliver ikke gråt til sort kort tid efter gennemskæring, men kan blive rødt eller pletvis med livlige blågrønne farver; hathud ikke (*o)overhængende, eller hvis lidt, da under 1 mm. Altid under birk: | 2 | |
2: | Hat brun til mørkebrun, evt med sort islæt, stokskæl meget mørke: | 7 | |
- | Hatfarve fra hvid til nøddebrun, stokskæl lyse eller mørke: | 3 | |
3: | Rørmundinger med gule farver som unge eller gamle, eller med brunrosa farver som gamle, altid mørke efter tryk: | 6 | |
- | Rørmundinger hvide, grålige eller gråbrune-okkerbrune, uanset alder; hvis rørmundinger bliver mørke efter tryk da er de altid uden brune farver: | 4 | |
4: | Hat læderbrun til gråbrun OG kød tydeligt rødmende ved gennemskæring og i gnav. Stokskæl danner mørke længdestriber på lys bund: | L. scabrum var roseofractum, | |
- | Kød ikke rødmende. Skæl på stokken ofte en lys, tætsiddende ulden belægning, men somme tider som mørke prikker: | 5 | |
5: | Hat glat til fint filtet, på ældre ex fedtedet som våd og hat meget blødkødet. (*): | L. cyaneobasileucum, | |
- | Hat fint filtet til tottet, hatkød nogenlunde fast, selv på ældre eksemplarer: | L. nucatum, | |
6: | Hat på gamle ex. med blød overflade der som fugtig bliver grøn efter gnidning. Stokskæl små og hvide. Rørmundinger som unge uden gule farver, som gamle gullige eller brunrosa: | L. holopus, | |
- | Hat bliver ikke eller højst svagt grøn ved gnidning. Rørmundinger som unge med en klar gul farve, der bliver mere grumset med alderen, evt forsvinder helt: | L. schistophilum | |
7: | (2 -> 7) ---- Hat mørk, kød gråner/sortner ikke ---- | ||
- | Stok eller stokkød stedvist blå-blågrønt. Hat stedvis med sortgtige farver, stedvis marmoreret i lysere farver (*): | L. variicolor, | |
- | blågrønne farver ikke til stede: | 8 | |
8: | Stokskæl sorte, stok grå mellem skællene, evt hvid øverst. hat sort til sortagtigt mørkt brun: | L. melaneum | |
- | Stokskæl sorte eller grå, stok hvid mellem skællene. Hat oftest i knapt så mørke brune farver: | L. scabrum, | |
9: | (1 -> 9) ---- kød gråner/sortner ---- | ||
- | Rørmundinger gule, osse på unge svampe: | L. crocipodium, | |
- | Rørmundinger af alle andre farver, i hvert fald på unge svampe: | 10 | |
10: | Hathud ikke (*o) overhængende, På leret, muldrig eller kalkholdig bund, under avnbøg eller hassel: | L. pseudoscabrum, | |
- | Hathud (*o) overhængende (min ½ mm). Ikke mykorhiza med avnbøg eller hassel: | 11 | |
11: | Hat brun, overhængende hathud | L. duriusculum, | |
- | Hat orange, rød, rødbrun, sjældent hvid. Overhængende
hathud som adskildte flager i hatranden, sjældent | 12 | |
12: | Stokskæl rødbrune til sorte. Både under birk og andre træer: | 14 | |
- | Stokskæl hvide til rødbrune. Ikke mykorrhiza med birk: | 13 | |
13: | Under eg eller popler, evt. også andre løvtræer; stokskæl rødbrune allerede fra starten. NB: Hvis vegetationen er så høj at stokken aldrig har set lys kan stokskællene blive hvide, men så se på hatfarven: den skal være livligt rød eller evt brun, på tørrede eksemplarer mørkt rødbrun: | L. aurantiacum, | |
- | Under bævreasp, stokskæl hvide på helt unge svampe, efterhånden rødbrune. Hat livligt orange, på tørrede svampe lyst brun: | L. albostipitatum, | |
14: | Under birk, stok tyk med kulsorte skæl (utrolig flot), hat orangerødorange, en sjælden gang hvid: | L. versipelle, | |
- | Under fyr, sjældnere (rød)gran eller melbærris. Hat ret mørkt brunrød til brun. Stokskæl først lyse, snart rødbrune eller sågar sortagtige: | L. vulpinum, |