: Nøgle til honinngsvampe

Armillaria honningsvamp

Familie Physalacriaceae

borealis :	nordlig	04x11x2015 04x11x2015 03/10-1997 19/09-1994 28/09 1992
:	cepistipes	Knoldfodet	09/10-2018 14/10-2017 23/10-2015 19/10-2013 20/10-2004 26/09-1992 30/10-1991
:	ectypa	Ringløs	ingen fund
:	lutea	køllestokket	8/10 2019 11/10-2010 05/10-1994 8/10-2019
:	mellea	ægte	25/10-2018 22/10-2013 03/10-2011 04/09-2006 04/09-1994 13/09-1992 24/10-1987 04/10-1984
:	ostoyae	mørk	16/10-2018 24/10-2015 11/10-2011 27/10-2004 28/10-1991 15/08-1981

: solidipes Nye navn for ostoyae og har nok prioritet

: tabescens En mørk form af Ringløs honningsvamp (ej fundet i DK)

Honningsvampene er robuste svampe, de kendes især på deres tørre hat og tørre og trævlet-fibrede stok. Sporefarven og lamellerne er er hvide-hvidlige, i modsætnng til skælhatte og slørhatte, der kan ligne, men har brunt sporestøv og med alderen brune lameller. De skælhatte der kan ligne (Krumskællet og Flamme-) har begge gult eller gullig grundfarve på hat og stok - Honningsvampene kan ofte være lyst brune med svagt gulligt islet, dog eventuelt med en anelse gult på skællene eller ringen.
Har du noget at bemærke/tilføje/spørge om til nøglen så kontakt mig.

Nøgle til alle Danske arter af honningsvamp (Armillaria)

1:	Ring manglende eller flosset: Ringen når sjældent hele vejen rundt om stokken uden nogle steder at være skåret over, eller hvis ringen er stor så er den meget uregelmæssig, og 3 x bredere nogen steder end bredden andre steder:		4
-:	Ring hudagtig, nogenlunde regelmæssig, på de fleste af svampene ring hel og ubrudt rundt om hele stokken:		2

2:	Skæl lyse. I mindre knipper, mest tidligt på sæsongen. Hat ret lyst brunskællet, ring brunskællet, stok filtet og noget brunskællet. Hygrophan, som fugtig er hatranden mørkere og livligere brun end hatmidten:	Nordlig h. A. borealis
-:	Hatskæl talrige og meget mørkere:		3

3:	På løvtræ, udpræget knippevoksende, stok tilspidset nedefter. Hatkæl mørkest og mest talrige i midten, så hatcenmtrum bliver sortagtig. Ring ofte sortskællet på undersiden. Både ring, stokbund og/eller hat med honninggule farver:	A. mellea, Ægte H.
-:	Mest på nåletræ. Stok cylindrisk til let kølleformet. Hatskæl høje: højde som skællenes radius eler højere, og laver højst en lille sort plet midt på hatten. Stok og ring hvid, helt uden gule farver, ring ofte sortskællet i randen. NB: Giftig:	A. ostoyae, Mørk H.

4:	Uden ring, hatmidte med små, lysebrune skæl:		7
-	Med flosset ring eller ringzone (uanset skællenes udseende):		5

5:	Skæl, og evt ring, med tydeligt gule farver, stok kølleformet, stok under ringen sortner næsten ikke nedefter:	A. lutea, Kølestokket H.
-	Med flosset ring eller ringzone, hverken skæl eller ring med gule farver. Stok cylindrisk eller evt kugleformet nederst (uanset skællenes udseende), stok nederst sortnende med alderen:		6

6	På løvtræ, skæl små og næsten kun midt på haten. Skæl kan være både lyse og mørke:	A. cepistipes, Knoldfodet H.
-	Løv- og nåletræ, skæl store, mørke og over det meste af hattten: tilbage til pkt 3,	A. ostoyae, Mørk H.

7	Hat og stok lys, farve som gusten eller let solbrændt danskerhud om foråret. I moser:	A. ectypa, Ringløs H.
-	Hat og stok mørkere, som solbrændt hud i sensommeren. På løvtræ. DK - :	A. tabescens

SPISELIGHED Alle honningsvampene undtagen Mørk honningsvamp - er spiselige i tilberedt stand (stegt eller kogt i 15 minutter) men er ofte giftige som rå. De bedste honningsvampe er Ægte og Knoldfodet honningsvamp, mens Nordlig og Køllestokket honningsvamp er 2.den sorterings spisesvampe. Jeg har aldrig smagt (eller set) de ringløse honningsvampe.
Det er overtro at man kun skal spise unge svampe.
Mange tåler dårligt Mørk honningsvamp (Armillaria oystae) og får mavesbesvær efter at have spist den. De fleste tåler godt svampen, men det må nok tilrådes at første gang man spiser Mørk honningsvamp nøjes man med en mindre portion, og jeg fraråder brugen af den som spisesvamp. Se