Cortinarius jubarinus
Skinnebens-slørhat

Telamonia er, groft sagt, de hygrophane slørhatte. Jeg elsker de små Telamonier fordi de er til at bestemme uden mikroskop. Ja, der er nogen der strax fatter mikroskopet når en svamp skal bestemmes, og jeg kan godt forstå hvis man er så glad for sit nye dyre mikroskop at man starter dér, men de fleste (ikke alle) små Telamonier kan udmærket godt bestemmes uden.
Slørhatte-atlasnøglen glemmer en lille, gammelkendt gruppe omkring C. jubarinus. Jubarinus foreslår jeg hermed skal hedde Skinnebens-slørhat. Den fik sit latinske navn år 1838 af Fries, desværre ikke beskrevet så den med sikkerhed kunne genkendes sidenhen, men jeg har brugt samme tolkning som i Flora Agaricina Danica.
Lad mig lige tilføje - af akademiske grunde - at jeg bruger ordet slør som fællesbetegnelse for fællessvøb (universal veil), lamelsvøb (cortina) og fibre på stokken.
Prøver man at nøgle den efter Funga Nordica finder man den ikke - i "Danske Storsvampe" s. 437 står "Stok tilsyneladende hvid pga. fine, tiltrykte silkefibre", en glimrende beskrivelse som dog osse passer på andre svampe. Jeg har derfor prøvet at lave en nøgle til alle de små Telamonier med en stok der er hvid af slør. Der er ikke tale om en homogen gruppe, mange arter har sommetider - sommetider ikke - en sådan hvidsløret stok. Men det glæder mig at se at de skiller så fint makroskopisk, og drager den forhastede konklution at så må det osse være muligt at lave makroskpiske nøgler til stort set alle slørhatte, ja til næsten alle storsvampe.
Jan Vesterholt sagde engeng, at for at bestemme svampene sikkert må vi i første omgang bruge mikroskop - og når så vi engang har lært at skelne dem med mikrioskop så kan vi finde de makroskopiske karakterer skillekarakterer . Jeg tror at vi - med Funga Nordica - er nået til anden omgang.

 
Små Telamonier, stok op til ca. 5 mm tyk, med en stok der er næsten hvid p.gr.af tiltrykte silkefibre
 
 1: Stor kontrast mellem den mørkt brune eller sortagtige hat og de lyse lameller der er hvidlige som spæde. Lamelegg af fladens farve, eller højst med en tynd hvid egg, lameltælling: L=26-36:
     24
 -: Mindre kontrast mellem hatfarve og lamelfarve, eller lameller synes lyse på grund af en kraftig hvid egg. Uanset lameltælling:
      2
2: Hatoverflade glat, skinnende som våd, hvis der er slør på haten så kun alleryderst:     15
 -: Hatoverflade håret, fnugget, med nedliggende fibre eller med melet belægning, mat:       3
 3: Lille hjælmhat(Galerina)-lignende, spidspuklet art, som våd dybt randstribet og fint håret på hele hatoverfladen. Som halvtør med iodoformlugt:
C. acutus, Spids slørhat
 -: Hvis med iodoformlugt, da hatcentrum enten glat eller med store skæl:       4
 4: Uden lugt (ejhelller pelargonie), uden violet (ejheller stoktop).
Hat opsprækker i ret små lyse skæl, hat mørk men med bred lysere rand:

     12
 -: Enten lugt eller stokfarve anderledes, eller med store skæl eller med uskællet hatcentrum.
Hat enten i gule farver eller mørk helt til randen uden lys zone:

      5
 5: Oftest med pelargonielugt. Unge lameller røde eller gulbrune, stoktop oftest med violet:      9
 -: Uden pelargonielugt, og uden violet på stokken:       6
 6: Slør meget rigeligt, som tyk ulden belægning. Stok knoldet og med mørkt brune plettter i skader: C. gossypinus,  Bomulds-slørhat
 -: Slør ikke så rigeligt:       7
 7: Både hat og lameller lyst gule, stokken (under sløret) ligeså og ikke sortnende nedefter:C. parvannulatus,  Krave-slørhat
 -: Hatcentrum mørkere og næppe gult, stok sortnenede nedefter eller ej:       8
 8: Hatrand foldet i zig-zag efter lamellerne (lup). Med iodoformlugt ved tørring: C. albovariegatus,  Hvidægget slørhat
 -: Hatrand lige, hat meget lys, uden iodoformlugt. Hat vælvet, uden pukkel: C. comptulus  
 9: Kød mørkt brunt til violetbrunt, rødmende især i stokken: C. roseipes
 -: Kød oftest lysere, brunt eller violet, ikke rødmende:      10
10: Store (hat 1-4 cm), puklede svampe med blegbrune-brunviolette lameller, L>27: C. flexipes, Pelargonie-slørhat
 -: Små (hat ½-2 cm), koniske til affladigende svampe med gullige-gulbrune-rødlige lameller, L<26:     11
11: Lameller brune til gråbrune ±hjortebrun(violet), lamelegg lys og lige C. diasemospermus, Pile-slørhat
 -: Hat med nedbøjet, lysere rand og sortagtigt centrum, lamelegg lys og savtakket: C. violilamellatus
12: Slør rent hvidt. Hatrand ikke eller højst svagt randstribet som våd:      13
 -: Slør hvidt med gulligt eller rødligt anstrøg. Hat kraftigt randstribet som våd:      14
13: Lamelegg savtakket. Næsten altid under birk: C. hemitricus,  Hvidfnugget Slørhat
 -: Lamelegg lige. Mest i nåleskov, men evt i løvskov specielt under asp: C. pilatii
14: Slør hvidt med gult anstrøg. Hat brun, vælvet til konisk med lille, mørk umbo, rand brun: C. fulvescens
 -: Slør hvidt med rødt anstrøg. Hat med ret livlig gulbrun farve, stor mørk umbo og hvidlig rand: C. detonsus
15: (1<– )Lameltælling L<35 eller endnu fjernere lameller:      21
 -: Lameltælling L>35:      16
16: Hele svampen undtagen slør varmt brun, hat randstribet som våd. Iodoformlugt ved tørring:C. obtusus,  Randstribet slørhat
 -: Hatmidte- eller hele hatten - sortagtig. lugt manglende eller noget jord/ræddikeagtig:     17
17: Lameller lyst brune, gerne iblandet lidt gult eller rødt. Hat gulbrun-orangebrun uden sort: C. leiocastaneus
 -: Lameller lyse/brune eller ej. Hatcentrum meget mørkt eller hele hatten sortagtig:      18
18: Slør på stokken fint kornet, stok med store røde områder efter tryk. Løv- eller nåleskov:     19
 -: Slør på stokken ensfarvet hvidt, højst med rødt efter tryk nederst. I løvskov:      20
19: Mest under birk, kød med jordagtig til rødbedet lugt, stokbubund mørkner uden rødt:C. umbrinolens, Mørk slørhat
 -: Løvskov men sjældent under birk, lugtløs, stokbubund rødmer noget efter tryk: C. vernus, sommer-slørhat
20: Robust art, stok ret kort (~4-6 x hatdiameteren), hat flad eller let puklet. Under løvtræ, mest birk:C. erubescens
 -: Stok længere (~5-7 x hatdiameteren), hat med but pukkel. I løv- og nåleskov, evt birk:C. praestiginosus
21: Hele svampen (undt. slør) ret lyst gul, udtørrende lyst okkergul. Stok ofte med ring:Se pkt 7, C. parvannulatus,  Krave-slørhat
 -: Hat ret mørkt gul eller mørkere. Stok aldrig med ring:      22
22: Hatcentrum sortagtigt, lysere udefter. Stokken sjældent helt hvid: C. decipiens,  mørktpuklet slørhat
 -: Hat brun til brungul, stok hvid i hvert fald som ung:      23
23: Stok cylindrisk, hat ret lyst brun med mørkere midte, kød hvidt til lyst brunligt: C. jubarinus,  Skinnebens-slørhat
 -: Stok tilspidset nedefter, hat brunviolet som ung, kød hvidt iblandet violet: C. cageii
nb: Hvis det ligner cageii men uden violette farver, og hatten er lovlig lys, kan det være C. fragrantior som beskrevet i Jan Vesterhold 2007 (se litt.)
IKKE pkt 24 C. fragrantior
24: Gaffeldelte lameller set på nogle af svampene. Kød hvidligt. Lugt på stokbund svagt af iodoform, på lameller af blyantstræ:
C. fragrantior, Daddelbrun slørhat
 -: Lameller aldrig gaffeldelte. Kød gulligbrunt, nederst i stokken mørkere. Lugt ubetydelig: C. depressus, Lysbladet slørhat
 

Lysbladet slørhat, Cortinarius depressus
Fjeld Skov, 30/09-1993,  SL1993-502090.  Foto: Sten Larris

Karakteristisk er den meget store kontrast mellem den mørke hat og de meget lyse lameller. På Svensk hedder den derfor Kontrastspindling.

Cortinarius leiocastaneus
Ørbækgård Plantage, 29/10 1998  SL1998-502411.  foto:  Sten Larris

Beskrevet første gang af Niskanen, Limaat. & Soop 2008, næppe sjælden men kendt i så kort tid og derfor kun med få fund kendt. Den tilhører gruppen omkring Randstribet slørhat, men har som det ses ikke ensfarvet gul hat. Afbilledet i Dähncke s 808 under navnet C. jubarinus.

Skinnebens-slørhat, Cortinarius jubarinus
Fjellerup,  N for Stendyssevej/Hyttenvej  29/10 1994   SL94105  foto: Sten Larris

Beskrevet første gang af Fries 1838. Den er ikke sjælden, men det er mig en gåde hvad de nyere fund af denne svamp mon er bestemt til. Den er med i "Danske Storsvampe", men savnes i "Funga Nordica".
 

Randstribet slørhat, Cortinarius obtuosus
Hemmed, Præstevej,  24/10 2012,  SL2012-484770   foto: Sten Larris

En af vores almindeligste slørhatte. Jeg glemmer desværre ofte tage en skalpel med i skoven når jeg fotograferer, så jeg kan få en svamp med på billedet der er skåret igennem fra top til tå. Men denne gang huskede jeg det, og man ser at svampen har en hul stok der er delt op i kamre, i hvert fald i den øverste del. Det samme ses på fotoet i CFP, så her er en Randstribet slørhat "sensu stricto", dvs i snæver forstand = præcis bestemt.

Cortinarius diasemospermus (Pile-slørhat)
Gammel Landevej, Ørum Djurs,  8/10 2006,  SL2006-502291   foto: Sten Larris

Det danske navn "Pile-slørhat" er ikke velvalgt, den vokser ligeså tit under andre træer, i dette tilfælde under eg. Den synes rimeligt almindelig.

Ventil-slørhat, Cortinarius casimiri
Eldrup (Lövenholm) Skov 17/10 1995,  SL1995-501875   foto: Sten Larris

Denne svamp kendes bl.a. på den elastiske, hule stok. Klemmes stokken sammen føles det som et stykke ventilgummi fra en gammeldags cykelventil, deraf navnet "Ventil-slørhat". Det er en af vores almindeligste slørhatte. Stokken er kun sjældent hvid af fibre i hele længden, så jeg har den ikke med i gruppen omkring Skinnebens-slørhat, men det viser problemet med denne karakter (hvid stok), der er de svampe der har hvid stok, dem der ikke har det, og så dem der somme tider har det. Problemet er det samme næsten ligegyldigt hvilken karakter man forsøge at dele svampene op efter.

Litteratur:
Danske Storsvampe: J.H. Petersen og Jan Vesterholt 1992.
Dähncke: R.M. Dähncke: "1200 Pilze in farbfotos" 1993
"Funga Nordica", 2008, og Atlas-nøglen http://www.mycokey.com/MycoKeySolidState/MycoKeyResources/pdf/AtlasNoegler/DanmarksSvampeatlas-Cortinarius.pdf
Soop: Karl Soop: "Cortinarius in Sweden", Mora 2011.
Jan Vesterholt 2007 "Svampe" nr 56 side 60-61 (om C. fragrantior).
Søgning på nettet, herunder: Atlas-oversigten http://www.svampe.dk/soeg/indholdsfortegnelse.php?arter=int&index=c
Stridvall's hjemmeside, http://www.stridvall.se/fungi/gallery/Telamonia
Egne notater: www.stenlarris.dk/herbarie/HERBC/Telamonia.HTM