sanguineus type="text/javascript" src="../klikbarbil.js"> HSVAMP
: Til startside : Til halu-startside : Til forrige   «   : Til næste
Dette er halu-ringen side   4
Svampe, dog ikke psilocybinsvampe:
Rød fluesvamp,  panterfluesvamp,  krumskællet skælhatSkær huesvampIndigo-Rørhat
Fluesvamp

Amanita
Rød fluesvamp, Amanita muscaria, kan bruges som hallucinogen, men det er ikke en psilocybinsvamp, og virkningen er ikke nær så behagelig. Den bør koges godt igennem ved tilberedningen, dosering 2-4 stk (150 g frisk, 5-15 g tør). Drik et afkog, virkningen holder sig i ca. 7 timer. De aktive stoffer sidder hovedsagelig i det rødlige hatkød lige under hathuden. Den kan også ryges, dosis 1-2 g tør svamp.
Nogle sibiriske nomader har gammel tradition for brugen af Rød fluesvamp som hallucinogen; men det er desværre en skrøne, at vikingerne skulle have brugt Rød fluesvamp.
Panter-fluesvamp, Amanita panterina, virker betydeligt stærkere end Rød fluesvamp, efter vægt skal dosen være ca. 5 x mindre. Den ligner meget spisesvampen Rødmende fluesvamp, men kødet rødmer slet ikke.
Krumskællet skælhat, Pholiota squarrosa, har en lignende virkning. Den taber kraft ved tørring, og hvor meget afhænger sikkert af opbevaringen, så de følgende tal er kun vejledende:
Krumskællet skælhat  Frisk svamp     Tørret svamp
3 mdr gamle   6 mdr gamle
    Lille dosis10 g, 1 stk   3 g, 2 stk 15 g,   7 stk
Middel dosis40 g, 3 stk 10 g, 4 stk 25 g, 12 stk
Engang ved et svampemøde blev jeg modsagt i min påstand om at denne svamp overhovedet var hallucinogen. Hun og nogle hun kendte spiste svampen, både som rå og tilberedt, helt uden hallucinogen virkning. Mine egne erfaringer med svampen er ret sporadiske, så det kan squ godt være hun har ret.  
Grøn og hvid fluesvamp er dødeligt giftige og ikke spor hallucinogene.
Klik for at få vist billedet af:
 
 Rød Fluesvamp
 Panter-Fluesvamp
 Krumskællet Skælhat
 Skær Huesvamp
 Rosa Huesvamp (1)
 Rosa Huesvamp (2)
 Mørkbladet Huesvamp

Skær Huesvamp
Mycena pura
og lignende
Skær huesvamp
Den art der engang hed Skær Huesvamp er blevet delt op i flere arter; de har vandet-sprødt kød i det mindste som fugtige, hatten er i røde, violette og/eller blå farver, og især hvis man brækker i dem har de en tydelig ræddikelugt.
De er hygrophane: Som våde har de radiære striber i hatranden, kødet især i stokken er påfaldende gennemsigtigt; i mere tørt vejr bliver hatten lysere, mindre gennemsigtig og randstriberne forsvinder; på et tidspunkt som halvtørre ses den mørke hygrophane farve i en zone mellem hatrand og hatcentrum.
De aktive stoffer kunne godt være psiloicybin og lignende; men jeg har læst Rymann och Holmåsen: "Svampar", Stockholm 1984 at Skær Huesvamp skulle give "forgiftninger" af muscarintype og Rosa Huesvamp skulle give "forgiftninger" af hallucinogen art; jeg vil dog forholde mig kritisk til disse oplysninger.
Skær Huesvamp
Mycena pura
Stok grålig og ikke meget lysere end hatranden, evt mørkere. Normalt med grålige, violette eller violetgrå farver på hat og stok, men rosa eller hvide former kan forekomme. Hallucinogen
Jeg har ikke afprøvet den
Rosa huesvamp
Mycena rosea
rosa og med en stok der er væsentligt lysere end hatten Hallucinogen
Tobaks-Huesvamp
Mycena diosma
Mørkeblå hat som våd, med cigarkasselugt Formodentlig hallucinogen
Mørkbladet Huesvamp
Mycena pelianthina
Kendes på de ret mørke lameller med mørk eller mørkeblå egg - den mørke egg ses helt tydeligt under lup Formodentligt hallucinogen
Rosa Huesvamp: I en dosis på 6 g frisk svamp gav den en lethed og flyvende fornemmelse i kroppen, virkningen varede i 8 timer.
Dosis 10 g: Virkningen kom hurtigt, den var bare en anelse stærkere end de 6 g, ellers lignende. Varighed 6 timer + 4 timers eftertrip. Minder noget om virkningen af psilocybin; men virkningen går mere på kroppen end på sindet, og der var knapt så mange haluer og de var uden farver.
Mørkbladet Huesvamp: Spiste 1 svamp i skoven, jeg mener der var en virkning, men den var svag, og det kan sagtens være det var ren placebo.
            
Punktstokket Indigo-Rørhat      Satans rørhat      Djævle-rørhat
Almindelig formGul form Giftige. Klik for mér info:
Indigo-
rørhat
Indigo-rørhattene kendes på at rørmundingerne er dybt røde  , og hvis man skærer i svampene er kødet først lyst, men bliver hurtigt dybt indigoblåt. Punktstokket I-R har en masse røde prikker ned ad stokken; netstokket I-R har foruden prikkerne også en nettegning, og hvis man løsner rørerne fra hatten ses at hatkødet er rødt over rørene. Glatstokket I.R. har ingen rød tegning på stokken. De må ikke forveksles med de meget giftige Satans Rørhat (Boletus satanas) og Djævle Rørhat (Boletus legaliae), der begge har en meget lysere hat, kødet blåner kun lidt, og de får en grim lugt når de har ligget i nogen tid hjemme i stuen.

Punktstokke Indigo-Rørhat, Boletus erythropus
Denne svamp er ikke noget stærkt hallucinogen, men den smager dejligt, og hvis man spiser den rå, når man finder den i skoven, giver den en dejlig opløftende virkning. Dosis 100 g eller mere. Det er langt den almindeligste af Indigo-rørhattene. Den sjældnere gule form virker helt som den almindelige form.

Netstokket Indigo-Rørhat, Boletus luridus
virker ligesom Punktstokket Indigo-Rørhar bare kraftigere. Dosering: lille dosis 5 g frisk svamp, stor dosis 20 g frisk svamp. En størrer dosis end de 20 g giver tilsyneladende ikke en kraftigere virkning. Virkningen er euforisk med ændrede synsindtryk, men uden den kraftige virkning som elskovsmiddel man finder hos psilocybinsvampene. Virkningen er ikke meget kraftig og holder sig i 5-10 timer.
Den kan desværre ikke gemmes, virkningen forsvinder hurtigt selvom man tørrer den eller fryser den ned. Det er en anderkendt spisesvamp, virkningen forsvinder fuldstændigt ved opvarmning. Jeg har hørt at det skulle være risikabelt at drikke alkohol i forbindelse med at man har spist den rå svamp, men jeg véd det ikke.
Svampen er desværre ret sjælden men kan lokalt findes i ret stor mængde. Den er ofte forvekslet med den Punktstokkede, jeg har hørt en af vores førende svampeeksperter sige med allerstørste autoritet, at en punktstokket indigorørhat jeg viste ham var en netstokket, og det var han slet ikke i tvivl om. De burde ikke kunne forveksles, da den røde farve på hatkødet lige under rørerne (se foto) er et helt sikkert kendetegn.

Glatstokket Indigo-Rørhat, Boletus queletii
virker ikke. Den er for øvrigt sjælden.
 
            
Netstokket Indigo-Rørhat
 
   Netstokket Indigo-Rørhat
hatkødet er rødt under rørene
    Punktstokket Indigo-Rørhat
hatkød under rørene er først gulligt, siden blåt

         : Til toppen af siden          : Til næste