: Til startside : Til forrige   «   : Til næste

Dette er halu-ringen side   4

: En interessant liste over alle kendte halucinogene svampe(1998):   Ann. Mus. civ. Rovereto 14 (1998) s 189-290 af Gastón Guzmán, John W. Allen & Jochen Garz.  

Svampe, dog ikke psilocybinsvampe:

Pseudopsy-holdigee svampe:   Almindelig glanshat (Panaeolus papilionaceus)   Palisade-glanshat (Panaeolus phalaenarum)

Andre hallucinogene svampe: Rød fluesvamp,  >panterfluesvamp,ile:///C:/_D/Hjside/HALU/HSVAMP.HTM#AmanMus Brun fluesvamp, huesvampe,  Indigo-Rørhatte

 

Pseudopsy- holdige svampe	Pseudopsy er et hjemmestrikket ord for pseudopsilocybin, et stof jeg mener må findes i nogle svampe med psilocybinlignende virkning. Virkningen minder om psilocybin, bl.a. fordi virkningen kommer ret hurtigt og varer i ca. 6 timer, men halucinationerne er ikke så farvede, der forekommer sjældent høre- eler lugte- haluer, og virkningen forbliver svag selvom man går op i dosering. Man oplever klarsyn, og ofte en tinitus-lignende ringen for ørerne.
	Almindelig glanshat, Panaeolus papilionaceus Almindelig glanshat, Panaeolus papilionaceus eret ret svagt hallucinogen, ganske almindelig bl.a. i det nordlige, tempererede bælte jorden rundt. De marmorerede lameller (grå og sort) er et godt kendetegn, den har et randslør (små hvide hudlapper på hatranden), men randsløret plejer at falde af når man transporterer svampen hjem. Sporeaftrykket er kulsort uden brune eller sortviolete farver. Den er et brugbart hallucinogen, lige så svag som Høslætsvampen, dosis 100 stk eller endnu mere, og smagen er kun så nogenlunde. Den kunne måske osse forveksles med den noget giftige Silkeglindende rødblad, der har en papil (spids midt i hatten), meget lysere lameller og lyserødt sporeaftryk. Almindelig glanshat har også historisk interesse: Den var kendt - omend ikke velkendt - som hallucinogen svamp på et tidligt tidspunkt, hvor en vis professor Safford ellers påstod, at de eneste kendte hallucinogene svampe var fluesvampe. På grund af hattens spidse facon er Almindelig glanshat nok den svamp i verden der er mest forvekslet med Spids nøgenhat. Den (Alm. gla.) kan let skelnes på den tørre hat og lamellerne der er marmorerede i sorte og grå farver. Men ikke desto mindre: Almindelig glanshat har jeg og utallige andre forvekslet med Spids nøgenhat, der gik år inden jeg fandt Spids nøgenhat som jeg dengang trode var en variant af Almindelig glanshat. Det var ellers en overraskelse at have fundet nogle svampe der var 100 gange stærkere.
	Palisade-glanshat (Panaeolus panaelarum) Palisade-glanshat har et slør som spæd, der i en meget ung alder splittes op i en række tråde der ligger tæt ved siden af hinanden, som træstemmer i et palisade, og falder helt af allerede i en ung alder. Der sidder dog stadig et slør tilbage som striber på stokken, og i fugtiugt vejr kan det farves af de mørke sporer så der opstår farvede striber lodrette striber på stokken. Nederst danner sløret ufarvede hvide striber, der næsten når ned til stokbunden. Det er en dejlig, hallucinogen svamp, dosis f.eks. 5 g frisk hat (en lille hat) eller halvt så meget af stokken. I grupper på heste- og kolort. Vandindhold ca. 92 %, så skulle virkningen af den tørrede svamp teoretisk være 11 x stærkere pr gram end virkningen af den friske svamp, og det er den overhovedet ikke.
	Fælled-glanshat, Panaeolus subfirmus. Den er hallucinogen, men jeg bryder mig ikke særligt om virkningen, så indholdsstoffet er nok pseudopsy. Journal for Panaeolus subfirmus: Spist 1 ex straks ved plukningen, ikke afvejet men ud fra de andre svampes størrelse blev mængden efter hjemkomsten skønnet til 5 g. Efter ½ time tydelig psilocybin-lignende virkning, der varede i 6 timer+8 timers eftertrip. Doseringen er nok lidt i underkanten. Varigheden tyder på et andet aktivt stof end psilocybin, og der var heller ingen farvede hallucinationer. Spist 20 g frisk svamp. Virkningen var som ved forrige forsøg eller kun lidt kraftigere, og varigheden var stadig 6 timer, men nu med 12 timers eftertrip. Egentlig er det tvivlsomt at kalde den hallucinogen, der var ingen farvede haluer og de få haluer der var var ret så grå, tanken løb, og virkningen var ret usexet- slet ikke som psilocybin, desuden apetitnedsættende også de følgende dage, dog i starten tildels på grund af nogen mavekneb. Kort sagt, jeg kan ikke li den. Passende dosering: 10g.

Muscimol & Iboten- syre	Rød fluesvamp, Panter-fluesvamp og Brun fluesvamp indeholder de alle Ibotensyre og Muscimol, og ibotensyre omdannes til muscimol efter ved kogning. Muskimol er det vigtigste hallucinogene stof i svampene, det er slet ikke af samme kvalitet som f.eks. Psilocybin, men hallucinogene er de. Historien om at vikingerne spiste Rød fluesvamp og gik berserk er desværre en skrøne, omend en sjov en af slagsen. Virkningen af muscimol kommer efter ½-2 timer og varer normalt i 5-10 timer men jeg har en enkelt gang oplevet at den varede meget længere ??!!. Ibotensyre har en god virkning som insektmiddel: prøv at strø lidt sukker på hatten af en svamp og kom den med lamellerne nedaf på en lille talerken (asiet) med lidt vand i, de fleste fluer kommer så og slikker det forgiftede sukker i sig, og dør. Muskimol er det virksomme. aktive stof i svampene, dvs det findes ikke i alle svampene i ret stor mængde, men ibotensyre omdannes til muskimol ved opvarmning, bl.a. ved kogning, så det anbefales at koge svampene inden de spises hvis det er den hallucinogene virkning man vil bruge.
Rød fluesvamp	Rød fluesvamp (Amanita muscaria), Panter-Fluesvamo (Amanita panterina), og den sjældne Brun fluesvamp kan (Amanita regalis) kan bruges som hallucinogenr, men det er ikke en psilocybinsvampe, og virkningen er ikke nær så behangelig. Hvis de koges godt igennem ved tilberedningen mildnes virkningen, dosering 2-4 stk (150 g frisk, 5-15 g tør). Drik et afkog, virkningen holder sig i ca. 7 timer . Det aktive stoffer sidder hovedsagelig i det farvede hatkød lige under hathuden,så kog svampen og spis den bagefter, dosis ca. én svamp. Den kan også ryges, dosis 1-2 g tør svamp. Nogle sibiriske nomader har gammel tradition for brugen af Rød fluesvamp som hallucinogen; men det er desværre en skrøne at vikingerne skulle have brugt Rød fluesvamp og at man går berserk af at spise den, men en sjov historie der ikke passer.
Panter- fluesvamp<	Panter-luesvamp, Amanita panterina virker betydeligt stærkere end Rød fluesvamp, efter vægt skal dosen være ca. 5 x mindre. Den ligner meget spisesvampen Rødmende fluesvamp med rødmende kød, men kødet rødmer slet ikke. Brun fluesvamp, Amanita regalis, er meget sjælden i DK og jeg har aldrig prøvet den, men den indeholder de samme stoffer som Rød fluesvamp, og når jeg overhovedet omtaler den er det osse fordi den er mere almindelig i det nordlige Skandinavien. Grøn og hvid fluesvamp er dødeligt giftige og ikke spor hallucinogene. At skelne mellem Grøn og Brun fluesvamp kan være et problem, da Grøn f. ikke altid er lige grøn, men Grøn fluesvamp har aldrig stribet hatrand, ligesom de 3. andre. Men spis aldrig en svamp der måske kunne være en Grøn fluessvamp!
Klik for at få vist billedet af:    Rød Fluesvamp  Panter-Fluesvamp  Brun Fluesvamp    Skær Huesvamp  Rosa Huesvamp (1)  Rosa Huesvamp (2)  Mørkbladet Huesvamp
Skær Huesvamp      Mycena pura og lignende	Skær huesvamp Den art der engang hed Skær Huesvamp er blevet delt op i flere arter; de har vandet-sprødt kød i det mindste som fugtige, hatten er i røde, violette og/eller blå farver, og især hvis man brækker i dem har de en tydelig ræddikelugt. De er hygrophane: Som våde har de radiære striber i hatranden, kødet især i stokken er påfaldende gennemsigtigt; i mere tørt vejr bliver hatten lysere, mindre gennemsigtig og randstriberne forsvinder; på et tidspunkt som halvtørre ses den mørke hygrophane farve i en zone mellem hatrand og hatcentrum. De aktive stoffer kunne godt være psiloicybin og lignende; men jeg har læst at Skær Huesvamp skulle give "forgiftninger" af muscarintype og Rosa Huesvamp skulle give "forgiftninger" af hallucinogen art; jeg vil dog forholde mig kritisk til disse oplysninger. Skær Huesvamp      Mycena pura Stok grålig og ikke meget lysere end hatranden, evt mørkere. Normalt med grålige, violette eller violetgrå farver på hat og stok, men rosa eller hvide former kan forekomme. Hallucinogen Jeg har ikke afprøvet den Rosa huesvamp Mycena rosea rosa og med en stok der er væsentligt lysere end hatten Hallucinogen Tobaks-Huesvamp Mycena diosma Mørkeblå hat som våd, med cigarkasselugt Formodentlig hallucinogen Mørkbladet Huesvamp Mycena pelianthina Kendes på de ret mørke lameller med mørk eller mørkeblå egg - den mørke egg ses helt tydeligt under lup Formodentligt hallucinogen Rosa Huesvamp: I en dosis på 6 g frisk svamp gav den en lethed og flyvende fornemmelse i kroppen, virkningen varede i 8 timer. Dosis 10 g: Virkningen kom hurtigt, den var bare en anelse stærkere end de 6 g, ellers lignende. Varighed 6 timer + 4 timers eftertrip. Minder noget om virkningen af psilocybin; men virkningen går mere på kroppen end på sindet, og der var knapt så mange haluer og de var uden farver. Mørkbladet Huesvamp: Spiste 1 svamp i skoven, jeg mener der var en virkning, men den var svag, og det kan sagtens være det var ren placebo.
Punktstokket Indigo-Rørhat  Satans rørhat Djævle-rørhat Almindelig form Gul form Giftige. Klik for mér info:
Indigo- rørhat	Indigo-rørhattene kendes på at rørmundingerne er dybt røde  , og hvis man skærer i svampene er kødet først lyst, men bliver hurtigt dybt indigoblåt. Punktstokket I-R har en masse røde prikker ned ad stokken; netstokket I-R har foruden prikkerne også en nettegning, og hvis man løsner rørerne fra hatten ses at hatkødet er rødt over rørene. Glatstokket I.R. har ingen rød tegning på stokken. De må ikke forveksles med de meget giftige Satans Rørhat (Boletus satanas) og Djævle Rørhat (Boletus legaliae), der begge har en meget lysere hat, kødet blåner kun lidt, og de får en grim lugt når de har ligget i nogen tid hjemme i stuen. Punktstokke Indigo-Rørhat, Boletus erythropus Denne svamp er ikke noget stærkt hallucinogen, men den smager dejligt, og hvis man spiser den rå, når man finder den i skoven, giver den en dejlig opløftende virkning. Dosis 100 g eller mere. Det er langt den almindeligste af Indigo-rørhattene. Den sjældnere gule form virker helt som den almindelige form. Netstokket Indigo-Rørhat, Boletus luridus virker ligesom Punktstokket Indigo-Rørhar bare kraftigere. Dosering: lille dosis 5 g frisk svamp, stor dosis 20 g frisk svamp. En størrer dosis end de 20 g giver tilsyneladende ikke en kraftigere virkning. Virkningen er euforisk med ændrede synsindtryk, men uden den kraftige virkning som elskovsmiddel man finder hos psilocybinsvampene. Virkningen er ikke meget kraftig og holder sig i 5-10 timer. Den kan desværre ikke gemmes, virkningen forsvinder hurtigt selvom man tørrer den eller fryser den ned. Det er en anderkendt spisesvamp, virkningen forsvinder fuldstændigt ved opvarmning. Jeg har hørt at det skulle være risikabelt at drikke alkohol i forbindelse med at man har spist den rå svamp, men jeg véd det ikke. Svampen er desværre ret sjælden men kan lokalt findes i ret stor mængde. Den er ofte forvekslet med den Punktstokkede, jeg har hørt en af vores førende svampeeksperter sige med allerstørste autoritet, at en punktstokket indigorørhat jeg viste ham var en netstokket, og det var han slet ikke i tvivl om. De burde ikke kunne forveksles, da den røde farve på hatkødet lige under rørerne (se foto) er et helt sikkert kendetegn. Glatstokket indigo-rørhat, Boletus queletii virker ikke. Den er for øvrigt meget sjælden. Satans Rørhat, Boletus satanas Virker kraftigt, men er desuden desværre ret giftig og desuden sjælden. Forsøg frisk svamp: Jeg sugede saften ud af et stykke, ikke størrer end en ært, og spyttede ud igen. Efter ca 1 time let mavekneb og kvalkme, dog ikke mere end at jeg godt kunne spise noget, og ligeså efter 4 timer; men efter 4 timer var der desuden en hallucinogen virkning svarende til ca. 100 g Netstokket indigo-rørhat. Det er fktisk en ret stærk virkning, nok til et tydeligt trip, men størrer dosis må nok anbefales. Pas dog på ikke at gå for højt op i dosering, det kan give en krafig og ubehagelig virkning. Djævle-rørhat, Boletus legaliae menes at have en lignende virkning, men jeg har aldrig afprøvet den. Den er nok endnu sjældnere end Satans rørhat.
Netstokket Indigo-Rørhat       Netstokket Indigo-Rørhat hatkødet er rødt under rørene     Punktstokket Indigo-Rørhat hatkød under rørene er først gulligt, siden blåt

         : Til toppen af siden          : Til næste