: Til startside : Til halu-startside : Til forrige   «   : Til næste
Dette er halu-ringen side   5
Cannabis,   og   Kratom, Dagga, Salvia divenorum,  Coleus,   Hortensia


HAMP  (Pot)
Cannabis sativa



Hjuletræ





























Ubestøvet hunplante
(=sensimillia)
danner store hunblomster
med masser af dråber.
Klik 1-2 x
for stort format


Hamp,   Cannabis sativa
Pot og Hash er begge lavet af topskud fra hampeplanten, hash efter en længere proces (forarbejdning) gerne af fermenterede topskud.
Hvis du vil dyrke hamp kan du vælge at gøre en videnskab ud af det. Her 2 oversigter, en gammel og en ny:
 1):  M.Frank, Ed Rosental: "Hampedyrkerens Håndbog", Informations forlag 1980, på engelsk:
  Marihuana Growers Guide", And/Or Press, Californien 1977),
 2): Jonas Østergaard, 2018 ISBN 978-87-970976-0-1
MEDICINPLANTEN VIDEN OM CANNABIS. Bogen om cannabis. Zynogate
eller:
Så om foråret, høst om efteråret. Planteafstand 1 m. Det er uhyre vigtigt at få fat i gode frø, plantens kraft afhænger først og fremmest af kvalitetem af frøene, dvs af sorten. Her er henvisninger til to steder blandt mange hvor du kan købe frø (de er helt lovlige):
Cannabisfroe.dk  . indeholder bl.a. en fremragende ordbog
Sensiseeds.com   .

Doseringen afhænger enormt af kvaliteten, men ca: 
HashPot: fra alm. frøfra sensimillia eller skunk
ved rygning   0,1-0.5 g 0,3-1,0 g0,1-0,2 g
spises 0,02-0,2 g 0,2-2,0 g0,05-0,2 g
Det aktive stof, THC (TetraHydroCannabinol), er en kvælstoffri forbindelse. Pot indeholder, foruden THC , også nogle stoffer, THC-syrer, der er inaktive men omdannes til THC ved rygning eller anden opvarmning. Til spisebrug anbefales det derfor at varmebehandle potten, den kan koges længe i vand tilsat mælk, eller varmes sammen med noget fedtstof på panden.Det anbefales generelt at varme op til 123°C i 23 minutter; pas dog på ved spisebrug, en overdosis kan virke ubehageligt i flere dage.

HANPLANTER OG HUNPLANTER
Et godt link til hampedyrkning (externt link):
Hamp er normalt tvebo (=særbo=særkønnede planter), dvs der er hanplanter med kun hanblomster og hunplanter med kun hunblomster, men nogle planter er (desværre) med både han- og hunblomster (= hermafroditiske eller fællesbo), dvs at den samme plante har både hanblomster og hunblomster ( men den enkelte blomst er enten han eller hun).
Hanblomsterne ligner lidt en mini-vindrueklase, men med en ser man at de snarere har en bananagtig facon i hvert fald som unge. De unge Hunblomster har 1-2 støvfang (1-2 lange tråde) set i en kraftig lup, og når de bliver modne får de en masse dråber på både støvfang og blomsterbladene, de aktive stoffer sidder især i disse dråber. De ses bedst med en kraftig lup".
Det er slemt hvis hampen begynder at mugne, se uner mug nedenfor. Ellers kan man med fordel bestemme høsttidspuktet ud fra dråberne:
Når dråberne er klare som vand er hampen knapt moden, men når de bliver let mælkede er den klar til høst og hampen virker ikke så tung eller koksende, og når dråberne begynder at tage farve (gul eller brun) er det på høje tid at høste - så får den stærkeste pot - men den kan godt virke noget "koksende" - så det er en smagsssag om man vil vente så længe.
Hermafroditplanternes hunblomster har langt færre dråber, og når man ser en sådan plante og får mistanke om at det er en hermafrodit bør man overveje at fjerne den. Lugten er et andet godt kendetegn, hanplanter lugter kun svagt, hermafroditter lugter lidt mere men osse kun svagt, og de modne hunblomster lugter gerne forræderisk kraftigt med en noget tjæreagtig lugt.
Den bedste pot består kun af topskuddene fra hunplanterne, eller endnu bedre  sensimilla og skunk. Nyhøstet pot har en kraftig lugt, som dog aftager de næste par måneder.
Han- og 2 hunblomster sensimilla (klik) hermafrodit (klik) 3 klikbare billeder af sensimilla, 1.ste dog med enkelte frø.
Sensimilla er pot fra hampeplanter, hvor hanplanterne er fjernet inden de har nået at bestøve hunplanterne. Herved får man mange flere topskud (efter vægt) og med et meget større THC-indhold.
Når sinsimillaen skal høstes er det bedst at gøre det når hunplanterne har udviklet nogle dråber af hampeolie på kussehårerne (hårene i nærheden af hunblomsten). Disse dråber kan ses med en god botaniser-lup, gerne 10-30 x forstørrelse, det kræver dog lidt øvelse. Høsten kan ideelt ske straks når (eller lige inden) dråberne så småt tager lidt brun farve efterhånden som planten modnes. Skunk er sensimilla dyrket indendørs (med kunstigt lys og kontrolleret temperatur)
Hunplanten får ofte alligevel nogle få frø, så man - omend med besvær - kan samle frø i sparsom mængde.
Hvis man ellers kan bruge reglerne om x- og y-chromosoner på hamp (det tror jeg desværre ikke man kan) ville frøene fra sensimilla alle give hunplanter, men ak det passer ikke ???
Man skulle tro at der ikke var frø i sensimilla, men al erfaring viser at det er der alligevel. Hamp er ikke strengt énkønnet: Der dannes normalt en enkelt hanblomst eller flere på sensimillaen, og disse hanblomster skulle teoretisk set kun indeholde x-kromosoner, så alle frø skulle være fri for y-kromosoner og således kun danne hunplanter. Men som sagt, teori og praksis følges ikke ad??
Hunplanter der savner pollen danner meget harpiks og mange dråber, i håb om trods alt at få fat i lidt pollen for at blive bestøvet, og dråberne er extrarige på det aktive stof (THC) så potten fra sensimillia bliver væsentligt stærkere end potten fra andre hampeplanter. Og frøene fra hunplanterne skulle i teorien altid blive til hunplanter. Den bedste måde at høste på er først omhyggeligt at klippe vækstbladene (de store karakteristiske blade planten bruger til fotosyntesen) af, og så hænge planten til tørre. Efter tørringen kan man så nulre stænglerne, samle frøene og fjerne stænglerne fra potten.

HASH
må kunne fremstilles ud fra sensimilla, men med det forbehold at metoden er dårligt afprøvet. Fermitteroingsprocessen er en anden måde at lave det på, jeg kan ikke give de nøjagtige omstændigheder, du må prøve dig frem. Men hvis du laver sensimillia (helst i drivhus), OG bruger nogle særlige femaliserede frø, så kan du være heldig at topskuddene bliver med store hvide klatter der ligner mug. Der kan også dannes mug som ligner og lugter af mug, men mug er gerne brunligt, og på en muggen plante kan du hive vækstblanene af med rod. Hvis det ikke er mug sidder vækstbladene meget bedre fast så bladstænglen tit brækker over hvis man forsøger at hive bladet af. Det er en overdrivelse at muggen kan ødelægge høsten natten over, men læs alligevej de gode råd på Cannabisfroe.dk. NB: Muggen pot eller muggen sensimilia er noget giftigt! Du kan vælge at høst potten strax og fjern muggen, eller hvis den kun mangler lidt i modningen, fjern muggen og de store blade- de bladene som planten bruger til fotosyntesen. Så kan der komme luft til plantens blomster, så de ikke mugner så let. Hunblomsterne får støvfang der kan ligne mug meget, men ved nøjere eftersyn (brug lup) ses det at være nogle lyse tråde på hunblomsterne
Hash kan med fordel laves af sensimilia: Når topskuddene er helt tørre kan de nuldres til puver, der kan sigtes fra, resten kan bruges til at trække nol af, der efter inddampning tilsættes det sigtede hampepulver. Efter omhyggeligt at have blandet ingredienserne kan hashen varmes op, et cm-tykt lag 15 min i en 120°C forvarmet ovn. Mens det er varmt skal det presses til plade mellem to stykker lærred.



Mitragyna
speciosa

=Kratom 
Et stort fræ fra fjernøsten (Burma, Thailand, ..). Kraftig hallucinogen virkning ikke ulig virkningen af cannabis, men ikke så tung i virkningen, man stener ikke ud, får faktisk øget energi så man kan få noget fra hånden. Den kan ryges eller drikkes som te, men at dyrke den herhjemme bliver nok rigtig svært. Dosis fra 5 til 10 g tørrede blade, eller 3-5 g knuste blade, eller en ekstrakt heraf. Den har forskellige medicinske virkninger, og er serdeles god til afvænning hvis man er afhængig af opiater. Stygge bivirkninger er der ingen af, forudsat at den kun bruges mådeholdent. For en grundig gemmengang af virkningerne, se : Azarius's hjemmeside om planten.

Leonotis leonurus
=Dagga
ell. daggha
ell. dacha
En sydafrikansk urt, let at gro herhjemme. Jeg har en enkelt gang prøvet at ryge den, virkningen var ikke ulig virkningen af pot, men uden så stor fare for at stene ud. Jeg kom til at bevæge mig langsommere, verden udenom bevægede sig langsommere, og der var nogen sexuel effekt.
Alt dette er skrevet på baggrund af rygning af én lille joint (~½ joint) tørrede blade, vikrningen kom stort set øjeblikkeligt og holdt sig i ca. 4 timer. Dosen er i underkanten. De tørrede blomsterblade skulle efter sigende være lidt bedre en bladene til at ryge.
Den virker mod nociceptive smerter: Smerter der skyldes smertefremkaldende stimuli på følenerver. Desuden virker den mod betændelse forårsaget af stafylokokker og streptokokker, og den sænker blodsukkeret; det sidste er gavnligt ved sukkersyge, specielt type-2 diabetes.

Salvia
divenorum
    
   Salvia divenorum,  botanisk beskrivelse efter Rätsch :
Denne plante dyrkes i Mexico, hvor den kan blive over 1 m høj, men findes ikke vildtvoksende. I de Danske vindueskarme bliver den næppe så høj og er vanskelig at få til at blomstre, men stiklinger slår nogenlunde let rod hvis de sættes i vand.
Stænglen er cm-tyk og påfaldende firkantet-kvaderatisk. Bladene sidder 2 og 2 modsatstillede på stænglen, de er store, tilspidsede i begge ender, og let behårede.
Planten skal have meget vand og høj luftfugtighed, og desuden stå lidt skyggefuldt. Får den for meget lys bliver bladranden noget rødlig; hvis den er sund er bladene ret lyse i den grønne farve.
  Salvia divenorum 
Bladene fra denne mexicanske urt indeholder en hallucinogen saft; de aktive stoffer optages bedst gennem mundens slimhinder, så den bedste metode er forsigtigt at tygge bladene, 6-30 blade er en passende dosis . . . . det er faktisk ret meget, så det betaler sig derfor at lave en ekstrakt, lav udtræk med 60 % alkohol.
Virkningen kommer hurtigt (10 minutter) og varer ½-1 time; den er kraftigt hallucinogen, men desværre med fare for at skade sig selv rent fysisk.
Det aktive stof er makværdigvis ikke et alkaloid, men en diterpen, kaldet salvinorin A; formlen kunne måske have en svag lighed med formlen for THC.



Coleus
blumei

Paletblad
Coleus blumei, Paletblad potteplante hos velassorteret blomsterhandler
Coleus blumei, er en velkendt stueplante. Den har ingen eller en svag hallucinogen virkning. Kemien er ikke afklaret, men den indeholder måske lignende stoffer som Salvia divenorum. Den regnes for let giftig.



Hortensia
Hydrangia

(flere
 arter)
     
Hydrangea paniculata
var grandifolia
  
Hydrangea
macrophylla
Hortensia,
Hortensia er en ekstremt almindelig haveplante. Den sort der hedder Hydrangea paniculata var grandiflora angives at have en svag hallucinogen virkning når man ryger de tørrede blomster eller blade.
Mine erfaringer er med den nærtstående art macrophylla og ikke opmuntrende: Jeg prøvede en gang at ryge en joint tørrede blomsterblade og oplevede at miste noget af balanceevnen, havde svært ved at gå, men der var ingen hallucinogen virkning.
Kemien er næppe afklaret, men foruden det/de aktive stoffer indeholder den nogle kemiske forbindelser der kan frigøre cyanider, så den må ikke spises.
Botanikken er kaotisk, klik for en lang navneliste.


         : Til toppen af siden          : Til næste