: Til startside : Til halu-startside : Til forrige «      »  : Til næste
Dette er halu-ringen side   3      

Psilocybinsvampe, udover slægten nøgenhat (Psilocybe):
Panaeolus cyanescens, Randbæltet glanshat, Tidlig glanshat,   høsletsvamp, almindelig glanshat,   Bleg glanshat, Panaeolus subfirmus,  
ulden mørkhat, rødægget mørkhat, spøgelses-svovlhat, stiv skærmhatfibret flammehattrævlhatte,  bleg tragthat
 

Glanshatte (Panaeolus)                    
De bedste glanshatte                
Panaeolus cyanescens
er en meget stærk psilocybinsvamp. Den gror vildt i de varmeste dele af den temporerede zone og i subtropiske og tropiske lande. Den findes næppe vildtvoksende herhjemme, men dyrkes somme tider, og kan med lidt held købes over nettet, evt som dyrkningssæt. Den går somme tider under navnet Copelandia cyanescens. Jeg har aldrig fotograferet den, men her er en extern reference: .
Jeg kender ikke den præcise dosering, men den er nok noget stærkere end Spids nøgenhat.
Tidlig glanshat, Panaeolus fimicola, synonym P. ater
er en nogenlunde stærk psilocybinsvamp som gror vildt herhjemme, og er nogenlunde almindelig. Jeg har kun afprøvet den friske svamp i dosering 15 g = 20 stk svampe, efter 30 min gav den en tydelig psilocybinagtig virkning, der langsomt klingede ud efter ca. 5 timer.
Den vokser i græs bl.a. på strandenge og ligner meget Høsletsvamp, der for øvrigt osse er et udmærket hallucinogen. De to svampe kan skelnes på at Tidlig glanshat kommer lidt tidligere på året (april-maj, høsletsvamp juni-august) og som våde bliver nogle af eksemplarerne helt sortagtige (andre livligt mørkebrune som høsletsvamp). Lamellerne har et marmoreret mønster i små flager (på høsletsvamp med mørke prikker) og er mere mørkegrå end brune (på høsletsvamp mere brune). Sporeaftrykket er kulsort uden brune farver (Høsletsvamp mørkt kastaniebrunt).
Endvidere kunne den måske forveksles med den giftige Silkeglindende rødblad, der har en papil (spids midt i hatten), meget lysere lameller og lyserødt sporeaftryk.
Randbæltet glanshat, Panaeolus subbalteatus (=Panaeolus cinctulus), kendes bedst på den affladigende hat. Ligesom Høsletsvamp har lamellerne et svagt rødligt skær i den grå og sorte marmorering. Det er en dejlig, hallucinogen svamp, ikke blandt de stærkeste, men man kan være heldig at finde den i ret stor mængde. Dosering: 20-50 g friske svampe.
Svampedyrkning er aldrig helt let; men Randbæltet Glanshat er relativt nem at dyrke:
 

Ret svage glanshatte                
3 billeder af HøsletsvampAlmindelig glanshat (klik)
Høsletsvamp (=Høslet-glanshat), Panaeolus foeniscecii, synonym Panaeolina foenisecii.
Høsletsvamp er dejligt almindelig allerede midt på sommeren, men ikke ret stærk. Dosis: 25-150 g friske svampe, 40-200 stk.
Den kan forveksles med Tidlig glanshat, men det gør ikke noget, da Tidlig glanshat er hallucinogen og endda noget stærkere. Forskelle er beskrevet under Tidlig glanshat.
Almindelig glanshat, Panaeolus sphinctrinus, nogle steder osse kaldet Panaeolus papiliaceus - et navn jeg bruger til en anden svamp. Panaeolus retirugis er et andet synonym.
Panaeolus sphinctrinus har jeg og utallige andre forvekslet med Spids nøgenhat, skønt den har lameller der er marmorerede i grå og sorte farver uden spor af violet, mens Spids nøgenhat's lameller har røde til violette farver. Almindelig glanshat kan desuden let kendes på dens randslør - små hvide hudlapper i hatranden - de forsvinder dog efter man har plukket den, men Spids nøgenhat har aldrig sådanne hudlapper.
Almindelig glanshat er noget hallucinogen, dosis 100 stk eller mere, dvs den er meget svagere end Spids nøgenhat. Desuden er virkningen noget uren, det virker akkurat somom den ud over psilocybin indeholder et andet stof der giver en anden og dårligere hallucinogen virkning.


Tvivlsomme glanshatte                
Høj glanshat Bleg glanshat Panaeolus subfirmus
Høj glanshat, Panaeolus caliginosus
(syn. P.acuminatus) ligner almindelig glanshat men er ikke hallucinogen. Den kendes bl.a. på at stokken er fuld af skinnende dråber som frisk og våd - de fanger nogle af de kulsorte sporer, så når de senere tørrer ud bliver stokken fuld af sorte prikker.
Bleg glanshat, Panaeolus papilionaceus, har mest historisk interesse: Den var kendt - omend ikke velkendt - som hallucinogen svamp på et tidligt tidspunkt, hvor en vis professor Safford ellers påstod, at de eneste kendte hallucinogene svampe var fluesvampe.
Panaeolus subfirmus er muligvis den samme som Bleg glanshat. Den er hallucinogen, men jeg bryder mig ikke særligt om virkningen, muligvis indeholder den det stof der gør virkningen af Almindelig glanshat uren. Journal for Panaeolus subfirmus


   
Andre
psilocybin-
svampe
Ulden mørkhat, Psathyrella cotonea, er en udmærket, velsmagende psilocybinsvamp når den spises frisk, omend ikke den stærkeste. Dosis 25-100 g, 3-10 stk.
Rødægget mørkhat, Psathyrella gracilis, er brugbar; men den er svær at samle i tilstrækkelig mængde (20 stk eller mere), og kan meget let forveksles med lignende arter - de lignende arter af mørkhat er dog alle ugiftige.
Spøgelses-svovlhat, Hypholoma laeticolor, vokser på meget fugtige steder. Dosering: Ca. 50 g frisk, 5 g tør, 150 stk.
Stiv skærmhat, Pluteus salicinus, vokser i Danmark, hist og her men er langtfra almindelig. I nogle svampebøger er den angivet som spiselig, og der er isoleret psilocybin (og lidt baeocystin, men ikke psilocin) i den (Rätsch) i koncentrationer svingende mellem 0,25 og 1,0 % (af tør vægt) , typisk 0,5 % .  Sætter vi trip-dosis til 6 mg psilocybin, så svarewr dette til 1-1,5 g tørret svamp.   Jeg fandt et foto af svampen i mit herbarie, men dengang var jeg ikke klar over at jeg skulle afprøve den.
Fibret flammehat, Gymnopilus spectabilis, er en bedsk sag - den indeholder psilocybin, men for at sluge den uden at smage for meget må man gøre noget drastisk, f.eks. trille piller af den. Dosis: 5 g tørret svamp.
Trævlhat
 
Kalk-trævlhatInocybe godeyi
Trævlhatte, Inocybe, kan være smækfulde af psilocybin, men mange af dem er tillige giftige, og desuden er det overordentligt vanskeligt at skelne de forskellige arter fra hinanden. De anbefales derfor ikke generelt
Klik for liste over diverse afprøvede trævlhatte  . . .  og saml dem kun hvis du kan bestemme dem, f.eks efter en svampebog. Jeg har sat et par billeder ind nedenfor, det er selvfølgelig en hjælp men generelt utilstrækkeligt. . . måske lige med undtagelse af de 3 arter der vides at indeholde psilocybin, de kan kendes på det grønne; den farve er der ikke andre der har.

Kalk-Trævlhat, Inocybe corydalina, vides at indeholde psilocybin. Den findes hist og her på kalkrig jord, og den kan desværre variere meget i udseende. Læg mærke til det svagt grønne skær midt på hatten (ses ikke tydeligt på billedet ovenfor) og at kødet ikke rødmer.
Pæreduftende Trævlhat, Inocybe fraudans, regnes for giftig og ikke hallucinogen. Den er ofte blevet forvekslet med Kalk-Trævlhat, f.eks J.E. & M. Lange: Illustreret Svampeflora, men skelnes på at den mangler grønt på hatten og på at kødet rødmer.
De to andre danske arter der vides at indeholde psilocybin er let kendelige på den grønne fod:
Grønfodet Trævlhat, Inocybe calamistrata      Extern reference til foto, se under latinske navn eller under Risspilz, Blaufüßiger
En sjælden svamp, både hat og stok er stærkt skællede og det allernederste af stokken er grøn. Fugtige løv- og nåleskove.
Blågrøn Trævlhat, Inocybe haemacta  Extern reference til foto
Ligeledes en sjælden svamp med noget grønt nederst på stokken, og desuden med noget grønt ovenpå hatten. Den har ikke skæl, eller højst lidt på hatten. På næringsrig bund under løvtræer.
De følgende svampe véd jeg ikke bestemt om de indeholder psilocybin, det kan meget vel være at de bare indeholder muscarin:

Roeknoldet Trævlhat, Inocybe napipes, er nogenlunde genkendelig, se især efter knolden. Almindelig på næringsfattig bund i skove og højmoser. Dosering: 2-5 g frisk, 0,2-0,5 g tør, 2-4 stk .
Inocybe godeyi  Klik for elendigt dansk navn  , er mere sjælden, findes på stærkt kalkholdig bund. Jeg har ikke prøvet den, men jeg synes jo der bør være kraft i sådan et big-bangsk vidunder.
 
Klik for at få vist billedet af:
 
  :  Almindelig trævlhat
  :  Roeknoldet trævlhat
  :  Gulbladet Trævlhat
  :  Krumskællet trævlhat
  
     
Disse trævlhatte er nok hallucinogene, men mine erfaringer med dem er noget blandede. Klik for at se journal :  Klik for liste over diverse afprøvede trævlhatte 
         
Bleg tragthat Kridt-tragthat
Tragthat Bleg tragthat, Clitocybe dealbata (syn Bæk-T., Eng-T., Mark-T., Clitocybe rivulosa) regnes for meget giftig, dødelig dosis 50-100 g. Mine forsøg tyder dog snarere på at den er fuld af psilocybin, trip-dosis omkring 0,1 g; men hvis du vil forsøge dig med den, gå forsigtigt frem. Det er en højst almindelig svamp.
Jeg har siden forsøgt mig med
Kridt-Tragthat, Clitocybe candicans; jeg må indrømme jeg ikke brød mig særligt om virkningen Klik for journal om virkningen efter at jeg havde spist 15 g frisk svamp.

         : Til toppen af siden          : Til næste