HPDIV

: Til startside

: Til halu-startside

: Til forrige « »

: Til næste

Dette er halu-ringen side 3

: John W. Allen's liste over aktive/måske aktive psilocybinsvampe
svage: panfo(høslet) panca (Høj) [ og Almindelig glanshat) og Palisade-glanshat ]
tvivlsomme: pansu(fælled), og ring-G

Psilocybinsvampe, udover slægten nøgenhat (Psilocybe):
Glanshatte: Hawaii-glanshat, Palisade-glanshat Randbæltet glanshat Lysstokket glanshat, Tidlig glanshat, høslætsvamp, almindelig glanshat, Høj glanshat, Fælled-glanshat Ikke glanshate: Mørkhatte:, Ulden mørkhat, Rødægget mørkhat, Svovlhate: Spøgelses-svovlhat, Skærmhatte: Stiv skærmhat, Flammehatte: Fibret flammehat, trævlhatte, Bleg tragthat

Glanshatte (Panaeolus)

De bedste glanshatte

Panaeolus cyanescens Hawaii-glanshat,
(alias Copelandia cyanescens) regnes for en meget stærk psilocybinsvamp. Den gror vildt i de tropiske lande, findes næppe vildtvoksende herhjemme, men dyrkes somme tider, og kan med lidt held købes over nettet, evt som dyrkningssæt. Dyrkningen er dog vanskelig i Danmark, løbetenperaturen er ubehageligt højt oppe, 26-29°C, podes på agarmedie tilsat hestelort (den elsker hestelort) og den gror godt på hvede og hvedehalm, naturligvis tilsat hestelort og seriliseet. Når mediet er overvokset kan det dækkes med 1½-3 cm dækjord, og temperaturen sænkes til 24-27°C. Jeg kender ikke den præcise dosering, men den er næppe stærkere end Spids nøgenhat. Den skal spises nogenlunde frisk, da den taber meget i styrke ved tørring fordi det vigtigste aktive indholdsstof er psilocin, der ret hurtigt nedbrydes i luften - modsat psilocybin - men i kroppen omdannes begge stoffer til det samme.
Tabel med %-indhold af stofferne, se

Randbæltet glanshat, Panaeolus cinctulus,
kendes bedst på den affladigende hat. Ligesom Høslætsvamp har lamellerne et svagt rødligt skær i den grå og sorte marmorering. Det er en dejlig, hallucinogen svamp, ikke blandt de stærkeste, men man kan være heldig at finde den i ret stor mængde. Dosering: 20-50 g friske svampe.
Svampedyrkning er aldrig helt let, men Randbæltet Glanshat er relativt nem at dyrke: Dyrkes på samme måde som

Psilocybe cubensis, Trold-nøgenhat - tilsæt ret rigeligt med hestenmøg til halmmediet. Fordi den er relativt nem at dyrke er det måske den psilocybinsvamp der giver størst udbytte i forhold til arbejdsindsatsen.

Lysstokket glanshat, Panaeolus olivaceus
er en rimelig stærk psilocybinsvamp. For nu at angive en standarddosis bliver det mellem 1 og 8 g frisk svamp - det har jeg læst her, men jeg har osse læst at den kan variere meget i styrke.
Den er meget lig Randbæltet glanshat, både i styrke og udseende, men den flader ikke ligeså meget ud med alderen. I forhold til Høsletsvamp har den desuden mere grå/sorte marmorerede lameller set fra lamelflade, modsat Høsletsvamp's mere kødrøde og prikkede lameller.

Tidlig glanshat, P. fimicola (syn. P. ater, P. obliquoporus, P. dunensis)
En rimelig stærk psilocybinsvamp, i styrke (omtrent som Lysstokket glanshat, P. olivaceus, se ovenfor).
Den skelnes fra Lysstokket glanshat på at den er væsentligt mere grå på stokken og har en lysere - i våd tilstand helt sortagtig- hat, men de to arter ligner hinanden så meget at jeg godt kan være i tvivl om de nu osse er artsadskildte. Tidlig glanshat kommer gerne i april-maj og i mindre mængde juni-juli, Lyssytokket glanshat i juli-september. Tidlig glanshat's sporer har en let skæv kimpore, men det ses kun med et meget godt mikroskop.

Ret svage glanshatte


3 billeder af Høslætsvamp			Almindelig glanshat (klik)

Høslætsvamp (=Høslet-glanshat), Panaeolus foeniscecii, synonym Panaeolina foenisecii.
Høslætsvamp er dejligt almindelig allerede midt på sommeren, men ikke ret stærk. Dosis: 25-150 g friske svampe, 40-200 stk.
Den kan forveksles med Lysstokket glanshat, men det gør ikke noget, da Lysstokket er hallucinogen og endda noget stærkere. Forskelle er beskrevet under Lysstokket glanshat.
:

Høj glanshat, Panaeolus acuminatus, Høj glanshat, er en udmærket psilocybinsvamp, ret svag (30-100 stk) men ren i virkningen, og smagen er udmærket. Den kendes især på sin ret mørke stok, der ofte er mørktprikket oøverst og hvidprikket nederst, fordi den som ung var beklædt med dugdråber, der har fanget de sorte sporer, især øverst tæt ved lamellrne. Se osse herbariet
Alle billeder her → forestiller Høj Glanshat

Tvivlsomme glanshatte


Alle billeder her forestiller 2 billeder ↑ ; af Fælled-glanshat

Fælled-glanshat, Panaeolus subfirmus Den er hallucinogen, men jeg bryder mig ikke særligt om virkningen, muligvis indeholder den det stof som gør virkningen af Almindelig glanshat uren.

Ring-glanshat virker ikke. Dråbe-glanshat og Panaeolus alcis & phalaenarum er ikke afprøvet.

Fibret flammehat, Gymnopilus spectabilis, men jeg bryder mig ikke særligt om virkningen, muligvis indeholder den billede ↑
er en besk sag - den indeholder psilocybin, men for at sluge den uden at smage for meget må man gøre noget drastisk, f.eks. trille piller af den. Dosis: 5 g tørret svamp.
Bitterstofferne i svampen hedder gymnopiliner og er organiske syrer med en syregruppe (-COOH) bundet til 25-50 C-atomer (kulstofatomer) og lidt ilt i en lang kæde. Hvis vi kunne fjerne bitterstoffet ville vi have en fin råvare til psilocybinfremstilling, og bitterstoffet kunne bruges medicinsk mod kræft.

Ulden mørkhat, Psathyrella cotonea,
er en udmærket, velsmagende psilocybinsvamp når den spises frisk, omend ikke den stærkeste. Dosis 25-100 g, 3-10 stk.

Rødægget mørkhat, Psathyrella corrugis,
er brugbar; men den er svær at samle i tilstrækkelig mængde (20 stk eller mere), og kan meget let forveksles med lignende arter - de lignende arter af mørkhat er dog alle ugiftige.

Spøgelses-svovlhat, Hypholoma laeticolor,
vokser på meget fugtige steder. Dosering: Ca. 50 g frisk, 5 g tør, 150 stk.

Stiv skærmhat, Pluteus salicinus,
vokser i Danmark, hist og her men er langtfra almindelig. I nogle svampebøger er den angivet som spiselig, og der er isoleret psilocybin (og lidt baeocystin, men ikke psilocin) i den. Psilocybinindhold angives for den tørrede svamp til 0.21-0.35% ved én måling, 0.011-0.05% ved en anden måling, så det er ret lavt i alle fald. Sætter vi trip-dosis til 6 mg psilocybin, så svarewr dette til 1-2 g tørret svamp.
Jeg fandt et foto af svampen i mit herbarie, men dengang var jeg ikke klar over at jeg skulle afprøve den. Sidenhen har jeg fundet den igen og lavet en (sjusket, ak) afprøvning, men den virker.

Trævlhatte

Trævlhatte, Inocybe, kan være smækfulde af psilocybin, men mange af dem er tillige giftige, og desuden er det overordentligt vanskeligt at skelne de forskellige arter fra hinanden. De anbefales derfor ikke generelt.

. . . og saml dem kun hvis du kan bestemme dem, brug en svampebog. Jeg har sat et par billeder ind nedenfor, det er selvfølgelig en hjælp men generelt utilstrækkeligt. . . måske lige med undtagelse af de 3 arter der vides at indeholde psilocybin, der kan kendes på det grønne; den farve er der ikke andre der har.
Der er fundet psilocybin (eller psilocin, baeocystin) i I. coelestium, I. corydalina, I. erinaceomorpha, I. haemacta, I. tricolor og psilocybin + det psilocybinlgnende aeruginascin i Inocybe aeruginascens. Af disse svampe er kun Inocybe corydalina nogenlunde almindelig i Danmark.

Kalk-trævlhat, Inocybe corydalina

	Kalk-trævlhat	Kalk-trævlhat

Kalk-Trævlhat, Inocybe corydalina,
Synonym: Grønpuklet trævlhat. Vides at indeholde psilocybin. Den findes hist og her på kalkrig jord, og den kan desværre variere meget i udseende. Læg mærke til det svagt grønne skær midt på hatten (ses ikke tydeligt på billedet til venstre) og at kødet ikke rødmer. Lugten er ± cider-agtig.
Andre danske arter der vistnok indeholder psilocybin er let kendelige på den grønne fod: Blågrøn Trævlhat, Inocybe haemacta, og Grønfodet trævlhat, Inocybe calamistrata:


Blågrøn trævlhat, Inocybe haemacta		En sjælden svamp med noget grønt nederst på stokken, og desuden med noget grønt ovenpå hatten. Kød tydeligt rødmende. Den har ikke skæl, eller højst lidt på hatten. Lugt kraftig, af hete-stald eller -urin. På næringsrig bund under løvtræer.
Grønfodet trævlhat Inocybe calamistrata		En sjælden svamp, både hat og stok er stærkt brunskællede og det allernederste af stokken er grøn. Lugt noget fiskeagtig. Fugtige løv- og nåleskove, i moser og krat.