: Til startside : Til halu-startside : Til forrige «      »  : Til næste
Dette er halu-ringen side   3      

Psilocybinsvampe, udover slægten nøgenhat (Psilocybe):
Glanshatte: Hawaii-glanshat,   Randbæltet glanshat   Lysstokket glanshat,       høslætsvamp,   almindelig glanshat,   Høj glanshat,   Fælled-glanshat Ikke glanshate: Mørkhatte:, Ulden mørkhat, Rødægget mørkhat, Svovlhate: Spøgelses-svovlhat, Skærmhatte: Stiv skærmhat,  Flammehatte: Fibret flammehattrævlhatte, Bleg tragthat
 

Glanshatte (Panaeolus)                    
De bedste glanshatte                

Panaeolus cyanescens Hawaii-glanshat,
(alias Copelandia cyanescens) regnes for en meget stærk psilocybinsvamp. Den gror vildt i de tropiske lande, findes næppe vildtvoksende herhjemme, men dyrkes somme tider, og kan med lidt held købes over nettet, evt som dyrkningssæt. Dyrkningen er dog vanskelig i Danmark, løbetenperaturen er ubehageligt højt oppe, 26-29°C, podes på agarmedie tilsat hestelort (den elsker hestelort) og den gror godt på hvede og hvedehalm, naturligvis tilsat hestelort og seriliseet. Når mediet er overvokset kan det dækkes med 1½-3 cm dækjord, og temperaturen sænkes til 24-27°C. Jeg kender ikke den præcise dosering, men den er næppe stærkere end Spids nøgenhat. Den skal spises nogenlunde frisk, da den taber meget i styrke ved tørring fordi det vigtigste aktive indholdsstof er psilocin, der ret hurtigt nedbrydes i luften - modsat psilocybin - men i kroppen omdannes begge stoffer til det samme.
Tabel med %-indhold af stofferne, se .

Randbæltet glanshat, Panaeolus cinctulus,
kendes bedst på den affladigende hat. Ligesom Høslætsvamp har lamellerne et svagt rødligt skær i den grå og sorte marmorering. Det er en dejlig, hallucinogen svamp, ikke blandt de stærkeste, men man kan være heldig at finde den i ret stor mængde. Dosering: 20-50 g friske svampe.
Svampedyrkning er aldrig helt let, men Randbæltet Glanshat er relativt nem at dyrke: Dyrkes på samme måde som Psilocybe cubensis, Trold-nøgenhat - tilsæt ret rigeligt med hestenmøg til halmmediet. Fordi den er relativt nem at dyrke er det måske den psilocybinsvamp der giver størst udbytte i forhold til arbejdsindsatsen.


Lysstokket glanshat, Panaeolus olivaceus
er en rimelig stærk psilocybinsvamp, men varierer meget i styrke og kan i uheldige tilfælde være helt uden psilocybin. For nu at angive en standarddosis bliver det mellem 1 og 8 g frisk svamp - det har jeg læst her, men jeg har osse læst at den kan variere meget i styrke.
Den er meget lig Randbæltet glanshat, både i styrke og udseende, men den flader ikke ligeså meget ud med alderen. I forhold til Høsletsvamp har den mere grå/sorte marmorerede lameller set fra lamelflade, modsat Høsletsvamp's mere kødrøde og prikkede lameller.

Ret svage glanshatte                   
   
3 billeder af HøslætsvampAlmindelig glanshat (klik)

 
Høslætsvamp (=Høslet-glanshat), Panaeolus foeniscecii, synonym Panaeolina foenisecii.
Høslætsvamp er dejligt almindelig allerede midt på sommeren, men ikke ret stærk. Dosis: 25-150 g friske svampe, 40-200 stk.
Den kan forveksles med glanshat, men det gør ikke noget, da Lysstokket er hallucinogen og endda noget stærkere. Forskelle er beskrevet under Lysstokket glanshat.
 :
Almindelig glanshat, Panaeolus papilionaceus er en ret svag psilocybinsvamp og ganske almindelig bl.a. i det nordlige, tempererede bælte jorden rundt. De marmorerede lameller (grå og sort) er et godt kendetegn, og den har et randslør (små hvide hudlapper på hatranden), men randsløret plejer at falde af når man transporterer svampen hjem. Sporeaftrykket er kulsort uden brune eller sortviolete farver.
Den er et brugbart hallucinogen, lige så svag som Høslætsvampen, dosis 100 stk eller endnu mere, og smagen er kun så nogenlunde, og nogem påstår at virkningen ikke er helt ren.
Den kunne måske osse forveksles med den noget giftige Silkeglindende rødblad, der har en papil (spids midt i hatten), meget lysere lameller og lyserødt sporeaftryk.
Almindelig glanshat har også historisk interesse: Den var kendt - omend ikke velkendt - som hallucinogen svamp på et tidligt tidspunkt, hvor en vis professor Safford ellers påstod, at de eneste kendte hallucinogene svampe var fluesvampe.
På grund af hattens spidse facon er Almindelig glanshat nok den svamp i verden der er mest forvekslet med Spids nøgenhat. Den (Alm. gla.) kan let skelnes på den tørre hat og lamellerne der er marmorerede i sorte grå farver.
Men ikke desto mindre: Panaeolus papilionaceus har jeg og utallige andre forvekslet med Spids nøgenhat, der gik år inden jeg fandt Spids nøgenhat som jeg dengang trode var en variant af Almindelig glanshat. Det var ellers en overraskelse at have fundet nogle svampe der var 100 gange stærkere.
>

Høj glanshat, Panaeolus acuminatus, Høj glanshat,
er en udmærket psilocybinsvamp, ret svag (30-100 stk) men ren i virkningen, og smagen er udmærket. Den kendes især på sin ret mørke stok, der ofte er mørktprikket oøverst og hvidprikket nederst, fordi den som ung var beklædt med dugdråber, der har fanget de sorte sporer, især øverst tæt ved lamellrne.

Se osse
herbariet
Alle billeder her    
forestiller Høj Glanshat      
Tvivlsomme glanshatte                
 
Alle billeder her forestiller 2 billeder ↑ ; af   Fælled-glanshat
Fælled-glanshat, Panaeolus subfirmus Den er hallucinogen, men jeg bryder mig ikke særligt om virkningen, muligvis indeholder den det stof som gør virkningen af Almindelig glanshat uren. Journal for Panaeolus subfirmus


Ring-glanshat virker ikke. Dråbe-glanshat og Panaeolus alcis & phalaenarum er ikke afprøvet.


Fibret flammehat, Gymnopilus spectabilis, men jeg bryder mig ikke særligt om virkningen, muligvis indeholder den billede
er en besk sag - den indeholder psilocybin, men for at sluge den uden at smage for meget må man gøre noget drastisk, f.eks. trille piller af den. Dosis: 5 g tørret svamp.
Bitterstofferne i svampen hedder gymnopiliner og er organiske syrer med en syregruppe (-COOH) bundet til 25-50 C-atomer (kulstofatomer) og lidt ilt i en lang kæde. Hvis vi kunne fjerne bitterstoffet ville vi have en fin råvare til psilocybinfremstilling, og bitterstoffet kunne bruges medicinsk mod kræft.

   


Ulden mørkhat, Psathyrella cotonea,
er en udmærket, velsmagende psilocybinsvamp når den spises frisk, omend ikke den stærkeste. Dosis 25-100 g, 3-10 stk.

Rødægget mørkhat, Psathyrella corrugis,
er brugbar; men den er svær at samle i tilstrækkelig mængde (20 stk eller mere), og kan meget let forveksles med lignende arter - de lignende arter af mørkhat er dog alle ugiftige.

Spøgelses-svovlhat, Hypholoma laeticolor,
vokser på meget fugtige steder. Dosering: Ca. 50 g frisk, 5 g tør, 150 stk.

Stiv skærmhat, Pluteus salicinus,
vokser i Danmark, hist og her men er langtfra almindelig. I nogle svampebøger er den angivet som spiselig, og der er isoleret psilocybin (og lidt baeocystin, men ikke psilocin) i den. Psilocybinindhold angives for den tørrede svamp til 0.21-0.35% ved én måling, 0.011-0.05% ved en anden måling, så det er ret lavt i alle fald. Sætter vi trip-dosis til 6 mg psilocybin, så svarewr dette til 1-2 g tørret svamp.
Jeg fandt et foto af svampen i mit herbarie, men dengang var jeg ikke klar over at jeg skulle afprøve den. Sidenhen har jeg fundet den igen og lavet en (sjusket, ak) afprøvning, men den virker.

Trævlhatte
Trævlhatte, Inocybe, kan være smækfulde af psilocybin, men mange af dem er tillige giftige, og desuden er det overordentligt vanskeligt at skelne de forskellige arter fra hinanden. De anbefales derfor ikke generelt.   . . .  og saml dem kun hvis du kan bestemme dem, brug en svampebog. Jeg har sat et par billeder ind nedenfor, det er selvfølgelig en hjælp men generelt utilstrækkeligt. . . måske lige med undtagelse af de 3 arter der vides at indeholde psilocybin, der kan kendes på det grønne; den farve er der ikke andre der har.
Der er fundet psilocybin (eller psilocin, baeocystin) i I. coelestium, I. corydalina, I. erinaceomorpha, I. haemacta, I. tricolor og psilocybin + det psilocybinlgnende aeruginascin i Inocybe aeruginascens. Af disse svampe er kun Inocybe corydalina nogenlunde almindelig i Danmark.

Kalk-trævlhat, Inocybe corydalina
 
Kalk-trævlhatKalk-trævlhat
Kalk-Trævlhat, Inocybe corydalina,
Synonym: Grønpuklet trævlhat. Vides at indeholde psilocybin. Den findes hist og her på kalkrig jord, og den kan desværre variere meget i udseende. Læg mærke til det svagt grønne skær midt på hatten (ses ikke tydeligt på billedet til venstre) og at kødet ikke rødmer. Lugten er ± cider-agtig.
Andre danske arter der vistnok indeholder psilocybin er let kendelige på den grønne fod: Blågrøn Trævlhat, Inocybe haemacta, og Grønfodet trævlhat, Inocybe calamistrata:
Blågrøn trævlhat,
Inocybe haemacta
  En sjælden svamp med noget grønt nederst på stokken, og desuden med noget grønt ovenpå hatten. Kød tydeligt rødmende. Den har ikke skæl, eller højst lidt på hatten. Lugt kraftig, af hete-stald eller -urin. På næringsrig bund under løvtræer.
Grønfodet trævlhat
Inocybe calamistrata
  En sjælden svamp, både hat og stok er stærkt brunskællede og det allernederste af stokken er grøn. Lugt noget fiskeagtig. Fugtige løv- og nåleskove, i moser og krat.
 
 
Klik for at få vist billedet af:
 
  :  Almindelig trævlhat
  :  Roeknoldet trævlhat
  :  Gulbladet trævlhat
  :  Krumskællet trævlhat
    : BigBang trævlhat
  
     
Disse trævlhatte er nok hallucinogene, men mine erfaringer med dem er noget blandede. Klik for at se journal :  Klik for liste over diverse afprøvede trævlhatte
Tragthatte
         
Bleg tragthat Kridt-tragthat
Bleg tragthat, Clitocybe dealbata (syn Bæk-T., Eng-T., Mark-T., Clitocybe rivulosa) regnes for meget giftig, dødelig dosis 50-100 g. Mine forsøg tyder dog snarere på at den er fuld af psilocybin, trip-dosis omkring 0,1 g; men hvis du vil forsøge dig med den, gå forsigtigt frem. Det er en højst almindelig svamp.
Jeg har siden forsøgt mig med
Kridt-Tragthat, Clitocybe candicans; jeg må indrømme jeg ikke brød mig særligt om virkningen
Klik for journal om virkningen efter at jeg havde spist 15 g frisk svamp.
         : Til toppen af siden          : Til næste