: Til startside : Til halu-startside : Til forrige «      »  : Til næste
Dette er halu-ringen side   3      

Psilocybinsvampe, udover slægten nøgenhat (Psilocybe):
Glanshatte: Hawaii-glanshat, Tidlig glanshat, Randbæltet glanshat   høsletsvamp, almindelig glanshat,   Bleg glanshat, Fælled-glanshat,  Høj glanshat,
Ikke glanshate: Mørkhatte:, Ulden mørkhat, Rødægget mørkhat, Svovlhate: Spøgelses-svovlhat, Skærmhatte: Stiv skærmhat,  Flammehatte: Fibret flammehattrævlhatte, Bleg tragthat
 

Glanshatte (Panaeolus)                    
De bedste glanshatte                
Hawaii-glanshat, Panaeolus cyanescens
(alias Copelandia cyanescens) regnes for en meget stærk psilocybinsvamp. Den gror vildt i de tropiske lande, findes næppe vildtvoksende herhjemme, men dyrkes somme tider, og kan med lidt held købes over nettet, evt som dyrkningssæt. Dyrkningen er dog vanskelig i Danmark, løbetenperaturen er ubehageligt højt oppe, 26-29°C, podes på agarmedie tilsat hestelort (den elsker hestelort) og den gror godt på hvede og hvedehalm, naturligvis tilsat hestelort og seriliseet. Når mediet er overvokset kan det dækkes med 1½-3 cm dækjord, og temperaturen sænkes til 24-27°C. Jeg kender ikke den præcise dosering, men den er næppe stærkere end Spids nøgenhat. Den skal spises nogenlunde frisk, da den taber meget i styrke ved tørring fordi det vigtigste aktive indholdsstof er psilocin, der ret hurtigt nedbrydes i luften - modsat psilocybin - men i kroppen omdannes begge stoffer til det samme.
Tabel med %-indhold af stofferne, se .
Tidlig glanshat, Panaeolus fimicola, synonym P. ater
er en nogenlunde stærk psilocybinsvamp som gror vildt herhjemme, og er nogenlunde almindelig. Jeg har kun afprøvet den friske svamp i dosering 15 g = 20 stk svampe, efter 30 min gav den en tydelig psilocybinagtig virkning, der langsomt klingede ud efter ca. 5 timer.
Den vokser i græs bl.a. på strandenge og ligner meget Høsletsvamp, der for øvrigt osse er et udmærket hallucinogen. De to svampe kan skelnes på at Tidlig glanshat kommer lidt tidligere på året (april-maj, høsletsvamp juni-august) og som våde bliver nogle af eksemplarerne helt sortagtige (andre livligt mørkebrune som høsletsvamp). Lamellerne har et marmoreret mønster i små flager (på høsletsvamp med mørke prikker) og er mere mørkegrå end brune (på høsletsvamp mere brune). Sporeaftrykket er kulsort uden brune farver (Høsletsvamp mørkt kastaniebrunt).
Endvidere kunne den måske forveksles med den giftige Silkeglindende rødblad, der har en papil (spids midt i hatten), meget lysere lameller og lyserødt sporeaftryk.
Randbæltet glanshat, Panaeolus cinctulus (= Panaeolus subbalteatus), kendes bedst på den affladigende hat. Ligesom Høsletsvamp har lamellerne et svagt rødligt skær i den grå og sorte marmorering. Det er en dejlig, hallucinogen svamp, ikke blandt de stærkeste, men man kan være heldig at finde den i ret stor mængde. Dosering: 20-50 g friske svampe. Se osse Panaeolus cinctulus 18/6-1987 (= Panaeolus subbalteatus)
Svampedyrkning er aldrig helt let; men Randbæltet Glanshat er relativt nem at dyrke: Dyrkes på samme måde som Psilocybe cubensis, Trold-nøgenhat - tilsæt ret rigeligt med hestenmøg til halmmediet. Fordi den er relativt nem at dyrke er det måske den psilocybinsvamp der giver størst udbytte i forhold til arbejdsindsatsen.
 

Ret svage glanshatte                
3 billeder af HøsletsvampAlmindelig glanshat (klik)
Høsletsvamp (=Høslet-glanshat), Panaeolus foeniscecii, synonym Panaeolina foenisecii.
Høsletsvamp er dejligt almindelig allerede midt på sommeren, men ikke ret stærk. Dosis: 25-150 g friske svampe, 40-200 stk.
Den kan forveksles med Tidlig glanshat, men det gør ikke noget, da Tidlig glanshat er hallucinogen og endda noget stærkere. Forskelle er beskrevet under Tidlig glanshat.
Almindelig glanshat, Panaeolus sphinctrinus, nogle steder osse kaldet Panaeolus papiliaceus - et navn jeg bruger til en anden svamp. Panaeolus retirugis er et andet synonym.
Panaeolus sphinctrinus har jeg og utallige andre forvekslet med Spids nøgenhat, skønt den har lameller der er marmorerede i grå og sorte farver uden spor af violet, mens Spids nøgenhat's lameller har røde til violette farver. Almindelig glanshat kan desuden let kendes på dens randslør - små hvide hudlapper i hatranden - de forsvinder dog efter man har plukket den, men Spids nøgenhat har aldrig sådanne hudlapper.
Almindelig glanshat er noget hallucinogen, dosis 100 stk eller mere, dvs den er meget svagere end Spids nøgenhat. Desuden er virkningen noget uren, det virker akkurat somom den ud over psilocybin indeholder et andet stof der giver en anden og dårligere hallucinogen virkning.


Tvivlsomme glanshatte                
Høj glanshat Bleg glanshat Fælled-glanshat
Høj glanshat, Panaeolus caliginosus
(syn. P.acuminatus) ligner almindelig glanshat men er ikke hallucinogen. Den kendes bl.a. på at stokken er fuld af skinnende dråber som frisk og våd - de fanger nogle af de kulsorte sporer, så når de senere tørrer ud bliver stokken fuld af sorte prikker.
Bleg glanshat, Panaeolus papilionaceus, har mest historisk interesse: Den var kendt - omend ikke velkendt - som hallucinogen svamp på et tidligt tidspunkt, hvor en vis professor Safford ellers påstod, at de eneste kendte hallucinogene svampe var fluesvampe.
Navneforvirrring: Navnet P. papilionaceus bruges nu om både om P. caliginosus (="denne svamp") og om den jeg kalder Almindelig glanshat.
Fælled-glanshat, Panaeolus subfirmus er muligvis den samme som Bleg glanshat.
Den er hallucinogen, men jeg bryder mig ikke særligt om virkningen, muligvis indeholder den det stof der gør virkningen af Almindelig glanshat uren. Journal for Panaeolus subfirmus


   
Andre
psilocybin-
svampe
Ulden mørkhat, Psathyrella cotonea,
er en udmærket, velsmagende psilocybinsvamp når den spises frisk, omend ikke den stærkeste. Dosis 25-100 g, 3-10 stk.

Rødægget mørkhat, Psathyrella corrugis,
er brugbar; men den er svær at samle i tilstrækkelig mængde (20 stk eller mere), og kan meget let forveksles med lignende arter - de lignende arter af mørkhat er dog alle ugiftige.

Spøgelses-svovlhat, Hypholoma laeticolor,
vokser på meget fugtige steder. Dosering: Ca. 50 g frisk, 5 g tør, 150 stk.

Stiv skærmhat, Pluteus salicinus,
vokser i Danmark, hist og her men er langtfra almindelig. I nogle svampebøger er den angivet som spiselig, og der er isoleret psilocybin (og lidt baeocystin, men ikke psilocin) i den. Psilocybinindhold angives for den tørrede svamp til 0.21-0.35% ved én måling, 0.011-0.05% ved en anden måling, så det er ret lavt i alle fald. Sætter vi trip-dosis til 6 mg psilocybin, så svarewr dette til 1-2 g tørret svamp.
Jeg fandt et foto af svampen i mit herbarie, men dengang var jeg ikke klar over at jeg skulle afprøve den. Sidenhen har jeg fundet den igen og lavet en (sjusket, ak) afprøvning, men den virker.

Fibret flammehat, Gymnopilus spectabilis,
er en besk sag - den indeholder psilocybin, men for at sluge den uden at smage for meget må man gøre noget drastisk, f.eks. trille piller af den. Dosis: 5 g tørret svamp.
Trævlhatte
Trævlhatte, Inocybe, kan være smækfulde af psilocybin, men mange af dem er tillige giftige, og desuden er det overordentligt vanskeligt at skelne de forskellige arter fra hinanden. De anbefales derfor ikke generelt.   . . .  og saml dem kun hvis du kan bestemme dem, brug en svampebog. Jeg har sat et par billeder ind nedenfor, det er selvfølgelig en hjælp men generelt utilstrækkeligt. . . måske lige med undtagelse af de 3 arter der vides at indeholde psilocybin, der kan kendes på det grønne; den farve er der ikke andre der har.
Der er fundet psilocybin (eller psilocin, baeocystin) i I. coelestium, I. corydalina, I. erinaceomorpha, I. haemacta, I. tricolor og psilocybin + det psilocybinlgnende aeruginascin i Inocybe aeruginascens. Af disse svampe er kun Inocybe corydalina nogenlunde almindelig i Danmark.

Kalk-trævlhat, Inocybe corydalina
 
Kalk-trævlhatKalk-trævlhat
Kalk-Trævlhat, Inocybe corydalina,
Synonym: Grønpuklet trævlhat. Vides at indeholde psilocybin. Den findes hist og her på kalkrig jord, og den kan desværre variere meget i udseende. Læg mærke til det svagt grønne skær midt på hatten (ses ikke tydeligt på billedet til venstre) og at kødet ikke rødmer. Lugten er ± cider-agtig.
Andre danske arter der vistnok indeholder psilocybin er let kendelige på den grønne fod: Blågrøn Trævlhat, Inocybe haemacta, og Grønfodet trævlhat, Inocybe calamistrata:
Blågrøn trævlhat,
Inocybe haemacta
  En sjælden svamp med noget grønt nederst på stokken, og desuden med noget grønt ovenpå hatten. Kød tydeligt rødmende. Den har ikke skæl, eller højst lidt på hatten. Lugt kraftig, af hete-stald eller -urin. På næringsrig bund under løvtræer.
Grønfodet trævlhat
Inocybe calamistrata
       En sjælden svamp, både hat og stok er stærkt brunskællede og det allernederste af stokken er grøn. Lugt noget fiskeagtig. Fugtige løv- og nåleskove, i moser og krat.
 
 
Klik for at få vist billedet af:
 
  :  Almindelig trævlhat
  :  Roeknoldet trævlhat
  :  Gulbladet trævlhat
  :  Krumskællet trævlhat
    : BigBang trævlhat
  
     
Disse trævlhatte er nok hallucinogene, men mine erfaringer med dem er noget blandede. Klik for at se journal :  Klik for liste over diverse afprøvede trævlhatte
Tragthatte
         
Bleg tragthat Kridt-tragthat
Bleg tragthat, Clitocybe dealbata (syn Bæk-T., Eng-T., Mark-T., Clitocybe rivulosa) regnes for meget giftig, dødelig dosis 50-100 g. Mine forsøg tyder dog snarere på at den er fuld af psilocybin, trip-dosis omkring 0,1 g; men hvis du vil forsøge dig med den, gå forsigtigt frem. Det er en højst almindelig svamp.
Jeg har siden forsøgt mig med
Kridt-Tragthat, Clitocybe candicans; jeg må indrømme jeg ikke brød mig særligt om virkningen Klik for journal om virkningen efter at jeg havde spist 15 g frisk svamp.

         : Til toppen af siden          : Til næste