Dyrkning af svampe

Svampedyrkning sker oftest ved først at spirer nogle sporer af svampen på et passende medie, opformere myceliet og evt udplante det på et mellemmedie, og herfra på slutmediet. En trykkoger er tit nødvendig at have. Desuden skal svampen stå i rene omgivelser, hertil er det godt med en grokasse: Det kan bare være en papkasse, gerne med et vindue og/eller dør i, og gerne lakeret så den kan vaskes af. Eller et lille akvarium, sæt en dør i, eller bare et stykke plastic du kan trække for, og du har en grokasse.
Først dyrkes svampen i grokassen, i korn eller lignende. Ikke i køkkenet! Dernæst kommer dyrkning i bed eller kasse og dækning med dækjord. Hvis det lykkes at få svampen til at skyde hat op af dækjorden og høste svampen, så skal der ud fra svampen laves sporeaftryk til opstart næste gang man får lyst til at dyrke svampen.
Dette er en dyrkningsvejledning for de svampe der er saprofytter: De lever af det døde materiale de kan suge til sig fra jorden. Andre svampe er mykorrhizadannere, de gror i symbiose med andre planter og er generelt meget sværere at dyrke. Dem har jeg ikke skrevet om her.

Løbetemperatur:
Ved løbetemperaturen forstås den ideelle temperatur at gro svampen, dvs myceliet, ved. For at få svampen til at skyde hat skal den gerne have et kuldechock, man sænker temperaturen. Når så svampen skyder op skal man somme tider hæve temperatuen lidt igen. Hvilken temperatur man skal bruge afhænger naturligvis helt af hvilken svamp man dyrker, men her er en grov vejledende tabel:

	temperatur	luftfugtighed	ventilation	lysforhold
løbning	løbetemp.	100%	ingen	mørke
dækning	løbetemp.	100%	ingen	mørke
kuldechock	løbetemp. - 10ºC	95%	svag	mørke
knopdanelse	løbetemp. - 5ºC	95%	god	lys
blomstring	løbetemp. - 5ºC	95%	god	lys
efter blomstring	løbetemp. - 0-5ºC	95%	let	lys

Har du købt svampesporer i injektionssprøjte så læs lige nedenfor hvad kornmedie er, og klik så HER

Medier til svampedyrkning, spiring af sporer:
Agar-medie, flydende medie og kornmedie
Agar (eller agar-agar) er et pulver lavet af ekstrakt lavet af tang, tøret og pulvariseret. Opløses agaren under omrøring i en vandig, kogende væske, så stivner væsken til géle når den bliver kold. Det er godt til svampemedier, bl.a. fordi agaren tåler at blive steriliseret i trykkogeren. Agar kan bl.a. købes i helsekostbutiker og over nettet.
Kog noget korn, f.eks. rug (hele rugkerner) i vand gerne tilsat lidt (2%) sukker, kog det f.eks 15 min ved svag varme, og si rugkernerne fra. Væsken er velegnet som flydende medie, og kornet der er siet fra er egnet som kornmedie. Agar-medie er flydende medie stivmet med et geleringsmiddel, (også kaldet Agar-Agar), gerne 1 g agar pr liter; agar kan købes f.eks. over nettet eller i en heksekostbutik. Agaren drysses ned i det kogende medie under omrøring, og koges 2 minutter.
Også andre kornsorter (f.eks. hvede) kan bruges, eller savsmuld, kartofler mm.
Medierne skal være (næsten) fri for fremmede mikrober, så den svamp vi vil dyrke ikke bliver overvokset med mug, bakterier, andre svampe osv. så steriliser (=autoclaver: en tur i en trykkoger) eller pasteauriser (opvarm til 75ºC eller deromkring). Agarmedie er flydende medie stivnet med agar er sart, kornmedie og halmmedie er ikke så sart, og træ, træflis og dækjord mere robust overfor forurening.
Arbejd så sterilt som praktisk muligt, gerne med helt renvaskede hænder i en grokasse og ikke så gerne i køkkenet. Tilsætning af møg, f.eks. hestelort eller kolort, er godt for nogle svampe, men gør mediet meget mere sårbart. Tilsætning af en vitaminpille kan osse være godt, har samme ulempe i mindre omfang.
Tiloversblevne medie hældes i syltetøjsglas med låg og steriliseres, så kan de holde sig i årevis. Opbevares støvfrit (i plastikpose).

Dyrkning i petri-skåle, eller i skrå-agar

Agarnediet skal man holde øje med ikke er forurenet, derfor dyrker man i petri-skåle eller præparatglas. Petriskålene er nogle lave, cylindriske skåle i par på to: en indre skål hvor agarmediet fyldes i så det stivner i bunden, og en ydre skål som er lidt større og stilles over så den indre ikke så let forurenes.
Præparatglas er reagensglas med flad bund, 2½ cm brede og 10 cm høje vil være passende. De fyldes ca. 1/5 op med agar-medie og der sættes en vattot i toppen, og desuden et stykke sølvpapir over glasset, gerne med en lille elastik til at holde sølvpapiret fast. Lav skrå-agar, det er agarmedie i prparatglas stillet på skrå under stivningen, så mediet får en størrer overflade når det er stift.
Hvis du vil så svampesporer på skrå-agar, så lav f.eks. 3 glas + 1 glas hvori der i stedet er kornmedium og evt osse et glas eller to med andre medier (træ eller små stykker halmstrå fra nykogt halm).
Glassene (Petri-skåle eller præparatglas) stilles i trykkogeren på en måde så der ikke kommer vand i under kogningen, skrå-agar glassene i bundter med en elastik om (elastikken hoder til trykkogeren) og koges ca. højeste tryk i 10 min. efter trykket er oppe.
Når trykket er nede igen åbnes trykkogeren, og agar-medierne til skrå-agar stilles dybt på skrå.
Lav desuden gerne et præparatglasstativ af små lakerede trælister og kyllingenet i toppen, maskerne i kyllingenettet så store at præparatglassene kan stilles deri.

Spiring af sporer
Man kan godt få svampekød til at gro videre i agar til nyt mycelie, men problemerne med forurening er som regel for store, så det er bedre at spire sporerne.
Sporerne skrabes af sølvpapiret, eller hvor man nu har det, med en podenål, og podes i agarmediet: Podenålen varmes i en gasflamme fra en lighter, og stadig varm dyppes den i agarmedie, så agaren smelter og gør podekniven klæbrig. Så skrabes spidsen af podekiven ganske let over sporeaftrykket så der sidder sporer (så lidt som muligt) på podekniven, og den skrabes let hen over midten af agarmediet. Alternativt kan man bruge et lillebitte smule af en ren lamel fra en tørret svamp, gerne en ung svamp så der er et slør fra hatrand til stok der forhindrer forurening.
Svampesporerne spirer hvorved der dannes mange stammer: Hver spire får et køn, to spirer af forskelligt køn kan vokse sammen til én stamme (befrugtnig), svampene kan godt have mere end 2 køn eller sågar vokse sammen med sig selv og således blive befrugtet. Hvis man spirer svampen på agarmedie og ser mange forskellige adskildte mycelietråde vokse ud fra samme punkt er der mange stammer, men vokser de symetrisk ud med lige meget til alle sider er der én stamme der har taget overhånd over de andre, hviket er en fordel. Er der mange stammer kan man tage en lillebitte smule af myceliet fra med podenålen og flytte til et andet agarmedie; pod flere medier ved samme lejlighed, det lykkes sjældent hver gang, og gentag processenom om nødvendigt, hvis du mener der stadig er mange stammer. Men det gør ikke altid noget hvis der er flere stammer.
Prøv desuden gerne at pode et par glas med andet medium (træ eller små stykker halmstrå fra nykogt halm).

Biledet viser skråagar, hvor der i midten blev sået en lillebitte lamelstump (Podenålen blev studeret under lup). Først kom det tynde, lidt grålige, mycelie. Dette kom rimeligvis fra kun én spore, så myceliet kunne ikke blive befrugtet. Efter et par dage spirede en ny spore og befrugtede det gamle mycelie, så der blev dannet et meget mere vitalt, befrugtet mycelie, det er det relativt tykke forneden til venstre i billedet.

Så skal der "løbes": svampen podes fra agarmediet over på kornmediet og videre over på slutmediet, og slutmeidiet overvokses. Dyrkningen på kornmediet er ikke nødvendigvis nødvendig, prøv gerne om du kan pode direkte fra agar over på en prøve af slutmediet, men somregel går det ikke godt.
Podning på kornmedie: Skær et stykke af agarmediet med den sterile podenål, gerne et ret stort stykke, og læg hele stykket ned i kornmediet. Efter et stykke tid er hele agarmediet i kornet overvokset, og først nu vokser svampen fra agaren over på kornmediet • • • dvs der er mange slags svampe, og somme tider gror de gerne direlte over på kornmediet. Det er osse muligt at man kan mase agarmediet ud i kornmediet og således få genemvoksningen af kornmediet hurtigere igang. Det er en fordel at det går hurtigt, så er der mindre risiko for at kornmediet forurenes.
Kornmediet bruges til at pode slutmediet, men ikke før det er helt gennemvokset med myceliet, myceliet er næsten altid hvidt. Man er næsten nødt til at brække kornmediet op i små korn for at pode slutmediet, men heldigvis plejer det ikke at være ligeså sart som agarmediet.
Hop til afsnittet Podning af slutmediet

Dyrkning ud fra sporer i injektionssprøjte:
Mange svampe kan man købe sporer af til dyrkning, i form af sporer opslemmet i vand, i en injektionssprøjte. Har man et rent (sterilt) sporeaftryk på sølvpapir kan man skylle sporerne over i vand og bruge væsken, gerne fortyndet, til at fylde injektionssprøjter med. Hvis væsken er meget fortyndet er der ingen der kan se hvor meget den er fortyndet, så der er risiko for at væsken i de injektionssprøjter man køber er med homaeopatisk, dvs. med alt for lille, mængde af sporer i, eller sågar det rene vand. Først podes kornmediet, her er det smart at komme mediet i et syltetøjsglas med låg hvor man i forvejen har boret eller sømmet nogle (f.eks. 4) små huller i låget. Kom et stykke sølvpapir over låget og fæsten det med en elastik, og prik nogle (4) bittesmå huller i sølvpapiret over hullerne i låget, det er til trykudligneng når mediet steriliseres. En trykkoger er en god ting til steriliseringen men ikke strengt nødvandig. Når mediet er sterilt og kølet af, stikkes injektionssprøjten ret dybt ned i mediet de 4 steder og podevæsken injeceres, gerne i forskellige dybder. Kornmediet skal have lov til at vokse indtil det er helt genemvokset af mycelietråde, de plejer at være hvide. Halvvejs i processen kan det være en fordel at blande noget extra næring i kornet, men forsigtigt, myceliet hader at man roder op i det, så der er risiko for at slå det ihjel. Men man er næsten nødt til at brække kornmediet op i små korn for at pode slutmediet . . . Fortsæt med afsnitet "Podning af slutmediet" herunder.

Podning af slutmediet
Slutmediet skal svare til den svamp man vil dyrke, det kan være halm, kaffegrums, træ eller flere andre ting til øsershat, halm blandet med hestemøg til randbæltet glanshat, osv. Man er nødt til at vide hvilket medie der er pasende til den svamp vi vil dyrke, til gengæld slipper vi for en masse forurening fra svampe der ikke kan lide netop det medie.
Mediet skal løbes, dvs svampen skal have tid til at gennemvokse mediet ved løbetemperaturen. Alerførst skal det podes, hertil bruger man gerne kornmediet, men somme tider kan man i stedet bruge agarmediet, eller pode med sporerne eller en lamelstump af svampe.
Hvis du bruger kornmediet, så kan du lægge et par lag med kornmedie lagvis mellem slutmedie. Hertil må kornmediet rodes lidt op, men svampen hader at blive rodet rundt i, så vær blid ved den og lad være med at rode op i al kornmediet før du har erfaring med "denne" svamps sårbarhed. Tilsæt kornmediet lagvis i slutmediet, gerne lidt klumpvis, og aldrig allerøverst eller nederst hvor det let forurenes. Slutmediet skal gerne være så fugtigt som muligt uden at svampen drukner, den vil som reget gerne have lidt luft men ingen lys i starten. Dyrkningen kan ske i flamingokasser med hulller (dræn) i bunden, men kan man lave et udendørs bed med den rette temperatur er det at foretrække.
Når slutmediet er gennemvokset og de første hvide myceliespidset titter op igennem, er der mange svampe der skal have et lag dækjord. Det kan være Sphagnum (løs) : Jordbrugskalk : bakkegrus (kan undlades) 5 : 1 : 10 Kom dækjorden over slutmediet i en tykkelse af 1-1½ cm. Så er det tid for et kuldechock, hvis du kan, sænk temperaturen 10ºC 1 nat-2døgn. Svampen bør dukke op efter en uges tid eller månstid eller to, og nu skal svampen også gerne have lys.
Med lidt held kommer svampen igen flere gange (flush), somme tider i flere år, men sjældent i stor mængde.

Sporeaftryk
Der skal laves sporeaftryk til senere dyrkning og de skal helst være nogenlunde fri for forureninger. Lav først et kontrolsporeaftryk at svampen virkelig drysser sporer ned fra lamellerne. Tag så en papcylinder: Klip et stykke af enden af pappet fra en køkkenrulle eller lignende, og læg det afklipede stykke på bordet med lidt kyllingetråd eller lignende over. Herpå lægges så svampen (minus stok) med lamellerne nedad, så sporerne kan drysse ned gennem cylinderen uden at svampen rører underlaget, og læg noget (sølvpapir, plasticpose) over, så sporerne drysser lodret ned. Underst lægges først lidt sølvpapir og så ret små afklippede stykker sølvpapir, så sporerne fra svampen drysser ned på sølvpapirsstykkerne.
Når der er et tydeligt sporeaftryk på sølvpaprsstykkerne, fjern svampen og cylinderen, og fold sølvpapirsstykerne lidt sammen. Skriv navn på, hvilken svamp og dato, så man senere kan skrabe lidt sporer fra sølvpapiret op på podenålen og ned i nye medier. Sporerne skal naturligvis gemmes under rene forhold, f.es. inde i et lidt større stykke sølvpapir, et syltetøjsglas, en lille plastcpose, husk altid navn på!