Bogen er en tynd sag på kun 50 sider; den giver kun en antydning og så må man
selv gætte sig til resten. Den smule der står om de enkelte ting er til gengæld
en fin første indføring, og der er nogle dejlige referencer, så den
kan bruges som udgangspunkt.
Nogle farvesystemer prøver at dele farverne op i fjerne og nære farver, varme
og kolde, glade og sørgmodige osv. Blåt står for afslappethed, følsomhed, ro,
kærlighed... hvis man da ikke mener det er lige omvendt. Göthes farvelære er
et eksempel.
Andre farvesystemer tager udgangspunkt i fysiske forhold og øjets fysiologi:
Regnbuen klippes sammen til en farvecirkel, og farverne forsøges indpasset i et
nummersystem. For at få logik i det skal der bruges 3-dimensionale systemer. I
det følgende mener jer med farvesystemer disse fysisk orienterede systemer.
De mest anvendte farvesystemer er NCS, Pantone
og RAL.
VP nævner følgende litterarurreferencer, desværre uden angivelse af
hvilke der omtaler hvilke emner:
Josef Alberts: "Interaction of Colour", M. DuMont Schauberg, 1970. ISBN
3-7701-056-7
Frans Gerritsen: "Farbe", Otto Maier Verlag Ravensburg, 1972.
ISBN 3-473-61561-7
Karl Gerstner: "Der Geist der Farbe", Deutsche Verlags-Anstalt, 1981.
ISBN 3-421-06063-0
Johannes Itten: "Kunst der Farbe", Otto Maier Verlag Ravensburg, 1961.
ISBN 3-473-61551-X
Harald Küppers: "Farbe", Georg D W Callwey München, 1972.
ISBN 3-7667-0229-7
Rupprecht Matthael: "Goethes Farbenlehre", Otto Maier Verlag Ravensburg, 1971.
ISBN 3-473-61552-8
Deborah T. Sharpe: "The physology of Color and Design", Littlefeld Adams & Co.
1974. ISBN 0-8226-0313-6
Peter Smith: "The Dialectics of Colour", Edited by Tom Porter + Byron
Mikellides, Van Norstrand Reinhold Co, 1976.
Moritz Zwimpfer: "Farbe, Licht, Sehen, Empfinden", Verlag Paul Haupt Bern, 1985.
FARVECIRKLEN
VP omtaler to farvecirkler: Bardings farvecirkel og NCS-farvecirklen. :
Bardings farvecirkel, 3 grundfarver med 120° imellem.
I NCS-systemet bruges en farvecirkel med 4 grundfarver: Rød, blå, grøn og gul,
der ligger i et kvaderat (90° imellem), og farverne bliver ± lige lyse, men
skønt afstanden (i enheden p) mellem blå
og grøn er meget størrer end mellem gul og grøn, så fylder de lige meget på
NCS-farvecirklen.
NCS-systemet
VP giver en kort beskrivelse af NCS-systemet:
Alle farverne er placeret indenfor en dobbeltkegle, de grå farver på aksen der
forbinder de to toppunkter (dobbeltkeglens symetriakse) med sort som det éne
toppunkt, hvidt som det andet. Farvecirklen ligger så langs keglens ækvator.
Jeg kan dog se, at afstandene indenfor keglen må have forskellig vægt afhængig
af hvor i keglen man befinder sig: Jeg véd, at afstanden (i enheden p) mellem rød og sort er størrer end
afstanden mellem rød og hvid, se ; men målt på keglen er der lige
langt. NCS er en forkortelse for "NaturalColourSystem", men af ovenfornævnte
årsag synes jeg det er ret så kunstigt - navnet ligner et reklametrick fra
forhandleren: Skandinavisk Farveinstitut, SCI i Stokholm.
Systemet minder om Ostwald's farvelegeme.